Danmark i front i satsning på videregående uddannelser

Selvom Danmark er det land i OECD, som bruger relativt mest på videregående uddannelser, får vi ikke tilstrækkeligt med forskere ud af bestræbelserne. Det viser den årlige rapport fra OECD om uddannelse, "Education at a Glance 2004."

Danmark bruger mest – 2,7 procent af bruttonationalproduktet - på de videregående uddannelser, mens eksempelvis Finland anvender 2,1 procent, Sverige 2,0 og Tyskland 1,1 procent af BNP på videregående uddannelse.

I opgørelsen medregnes uddannelsesstøtte samt uddannelses- og forskningsbevillinger, idet flere OECD-lande ikke skelner mellem de to sidstnævnte.

– Den danske førertrøje skyldes blandt andet, at vi anvender ganske mange penge til uddannelsesstøtte, siger videnskabsminister Helge Sander.

Danmark får dog ikke nok forskere ud af den store satsning på videregående uddannelser – der er relativt færre, som tager en ph.d. uddannelse end gennemsnitligt i OECD-landene.

– For at indfri regeringens ambition om at Danmark skal være et af verdens førende, højteknologiske samfund, skal fødekæden til forskningen være i orden. Derfor ønsker regeringen, at vi skal uddanne 50 pct. flere unge forskere i de kommende år, specielt inden for de højteknologiske områder, siger Helge Sander.

OECD-tallene fra 2002 viser, at ledigheden blandt de højtuddannede i Danmark ligger lidt højere end OECD-gennemsnittet. Tallene er dog ifølge de seneste ledighedsstatistikker ved at vende. I juli var ledigheden på 6.0 pct., hvilket svarer til tallene for juli sidste år. Mange grupper har samtidig oplevet faldende ledighed inden for den seneste tid: Jurister, økonomer, cand. merc'ere, biologer, tandlæger og dyrlæger m.fl. Derimod oplever flere akademikere med en humanistisk uddannelse samt visse kandidater med en samfundsvidenskabelig uddannelse fortsat stigende ledighed.

– Her i 2004 er vi heldigvis tæt på at knække ledighedskurven for de fleste grupper af højtuddannede. Den fortsatte ledighed inden for humaniora og visse samfundsvidenskabelige uddannelser er dog meget beklagelig. Det er afgørende, at vi forbedrer deres muligheder på arbejdsmarkedet. Det er bl.a. derfor, jeg har nedsat to arbejdsgrupper, der skal vurdere, hvordan disse uddannelser i højere grad tilpasses arbejdsmarkedet samtidig med, at vi fastholder den høje kvalitet og faglighed, siger Helge Sander.

OECD-tallene viser også, at Danmark er en lille nettoeksportør af studerende. England er det foretrukne land for danske studerende, mens også mange søger til USA og de øvrige skandinaviske lande. De danske studerende er dog knap så internationale som gennemsnittet i OECD.

– Vi hører ofte, at Danmark sender for få studerende til udlandet, og at vi modtager mange, særligt fra de øvrige nordiske lande. Tallene viser dog, at vi inden for OECD på dette område er en lille nettoeksportør. Regeringens målsætning er fortsat, at endnu flere danske studerende tager hele eller dele af deres videregående uddannelse i udlandet, siger videnskabsministeren.

Statistikoversigten viser endvidere, at danske kvinder generelt er bedre uddannede end deres udenlandske medsøstre. Faktisk har Danmark en 3. plads i OECD, når det gælder andelen af kvinder, der har en høj uddannelse. Samtidig er de danske kvinders erhvervsfrekvens helt i top. Tendensen er, at jo højere uddannelse, jo højere erhvervsfrekvens.

– Det er glædeligt at se, at Danmark fortsat er foregangsland når det kommer til kvinders uddannelse og placering på arbejdsmarkedet, siger Helge Sander.