Videre til indhold. | Videre til menunavigation

08.10.2004

10 gode råd til folk der vil undgå spam

Den 8. oktober lancerede videnskabsminister Helge Sander 10 gode råd til danskerne om, hvad de selv kan gøre i kampen mod spam.

Den 8. oktober lancerede videnskabsminister Helge Sander 10 gode råd til danskerne om, hvad de selv kan gøre i kampen mod spam.

Rådene findes på www.it-borger.dk.

– Ved at følge helt enkle grundregler, som at lade være med at åbne spam-mails, kan den enkelte selv gøre meget for at begrænse mængden. Med de 10 gode råd tror jeg, at vi er kommet et skridt nærmere mod, at den enkelte bruger kan formindske mængden af spam, siger videnskabsminister Helge Sander (V)

Spam – uanmodede e-mails – er et stadigt stigende problem og en torn i øjet på Helge Sanders ambitioner om et effektivt vidensamfund baseret på en moderne og avanceret it-infrastruktur.

Der eksisterer ikke én samlet løsning, der effektivt kan gøre en ende på problemerne med spam. Spam skal bekæmpes på flere fronter og med forskellige midler.

– Vi lægger ikke ansvaret på forbrugernes skuldre. Tværtimod skal vi sammen med branchen herhjemme og internationalt gå direkte i krig mod spam, siger Helge Sander.

Videnskabsministeren igangsatte i foråret en møderække bestående af relevante myndigheder, virksomheder og interesseorganisationer. Her er en stor del af indholdet til en dansk strategi mod spam blevet til, og de 10 gode råd er også formuleret i forbindelse med denne møderække.

Senere i år vil der blive afholdt en konference, hvor hele den samlede danske strategi på området offentliggøres.

– Min holdning er, at der skal sættes ind på alle områder, så både it- og telebranchen, internetudbydere, myndigheder og forbrugerne sammen bekæmper problemerne med spam, siger Helge Sander.

Flere internetudbydere har allerede meddelt, at de har iværksat filtrering mod spam. I dag har forbrugerne med de 10 gode råd nu også fået en række værktøjer til selv at gøre noget.

Den danske strategi vil ligeledes lægge sig meget tæt op ad de internationale aktiviteter på området, hvor kampen mod spam først og fremmest skal stå.


Yderligere informationer kan fås hos Videnskabsministeriet, kontorchef Sune Rahn, tlf.: 3393 9873, .

Del