Videre til indhold. | Videre til menunavigation

19.09.2003

Rusland nu med i europæisk universitetssamarbejde

Danske studerende får endnu bedre muligheder for at studere ogspecialisere sig på de europæiske universiteter – og danske virksomheder og forskningsmiljøer vil få lettere ved at tiltrække veluddannede medarbejdere fra hele Europa, siger videnskabsminister Helge Sander.

– Danske studerende får endnu bedre muligheder for at studere ogspecialisere sig på de europæiske universiteter – og danske virksomheder og forskningsmiljøer vil få lettere ved at tiltrække veluddannede medarbejdere fra hele Europa, siger videnskabsminister Helge Sander efter en europæisk universitetskonference i Berlin.

Det europæiske samarbejde om videregående uddannelser udvides med syv nye lande og skal nu intensiveres. Det besluttede ministre fra 33 europæiske lande på en konference den 18.-19. september i Berlin.

Rektorkollegiets formand, rektor ved Københavns Universitet Linda Nielsen siger om det øgede europæiske samarbejde:

– Jeg ser frem til, at det europæiske undervisningsrum udvides, og jeg ser store perspektiver i, at forskningssiden nu inddrages, så vi i endnu højere grad får mulighed for at skabe synergi mellem forskning og uddannelse i Europa.

Det europæiske samarbejde om videregående uddannelser blev grundlagt i 1999 i Bologna for at skabe bedre sammenhæng mellem de videregående uddannelser i hele Europa i løbet af ti år. Dette samarbejde accelereres og udvides nu. Alene Rusland har over 1200 højere læreanstalter.

– Det er glædeligt, at vi nu får blandt andet Rusland og de tidligere jugoslaviske republikker integreret i det brede europæiske samarbejde, siger Helge Sander.

Rektorkollegiets formand Linda Nielsen tilføjer:

– Det er godt, at den sociale dimension i uddannelsessamarbejdet bliver styrket. De studerende inddrages mere direkte, der bliver bygget bro til det omgivende samfund og taget bedre højde for arbejdsmarkedets behov og forventninger.

– Desuden er det glædeligt, at ministrene har understreget, at videregående uddannelse skal fastholdes som et offentligt gode og en offentlig forpligtelse, siger Linda Nielsen, som endvidere er godt tilfreds med, at samarbejdet foregår inden for en ramme, der giver de enkelte universiteter stor fleksibilitet i processen.

De nye beslutninger medfører reformer af de videregående uddannelser i landene.

– I Danmark er vi allerede langt fremme med reformerne. Og med gennemførelse af den nye universitetslov i de kommende år sikres selvstændiggørelse af universiteterne, en reform af uddannelserne og en forankring af kvalitetssikringen hos universiteterne selv, siger videnskabsminister Helge Sander.

Relevante net-henvisninger: www.bologna-berlin2003.de og www.bologna.dk.


Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til specialkonsulent Mogens Berg, tlf.: 7226 5593, mobil 2086 6005, e-mail .

Del