Videre til indhold. | Videre til menunavigation

19.12.2003

Første kandidatuddannelse i turisme på Aalborg Universitet

Videnskabsminister Helge Sander har godkendt en helt ny universitetsuddannelse i turisme. Som det første universitet i landet udbyder Aalborg Universitet derfor en kandidatuddannelse i turisme.

Videnskabsminister Helge Sander har godkendt en helt ny universitetsuddannelse i turisme. Som det første universitet i landet udbyder Aalborg Universitet derfor en kandidatuddannelse i turisme.

– Kultur- og oplevelsesøkonomien er et stort vækstområde i Danmark. Derfor er det nødvendigt, at vi har universitetsuddannelser, som giver bedre muligheder for at udnytte vækstpotentialet, siger videnskabsminister Helge Sander.

Den nye kandidatuddannelse supplerer de nuværende bacheloruddannelser i turisme ved Handelshøjskolen i København og Syddansk Universitet, sådan at studerende med interesse for turisme kan få en fuld universitetsuddannelse inden for området.

– Hvis vi i Danmark vil have gavn af den forventede øgede turisme, så må vi også sørge for, at vilkårene er tilstede. Derfor er det glædeligt, at Aalborg Universitet har taget udfordringen op, siger Helge Sander.

Den nye kandidatuddannelse kombinerer humanistiske og samfundsvidenskabelige kompetencer og har fokus på turismepolitik, erhvervsudvikling, markedskommunikation, markedsføring, organisation og ledelse inden for turisme.

Turisterhvervet omsatte i 2001 for ca. 48 mia. kr. og har ca. 69.000 beskæftigede. Til sammenligning har eksempelvis tekstil- og beklædningsbranchen en omsætning i 2001 på 29 mia. og ca. 18.000 beskæftigede.

Regeringen har tidligere i år offentliggjort handlingsplanen "Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien", som sætter fokus på at skabe gode rammer for at styrke udviklings- og vækstpotentialet i kultur- og oplevelsesøkonomien. Her lægges der bl.a. op til, at der skal udvikles nye turismeuddannelser.


Yderligere oplysninger om uddannelsen kan fås hos Christen Krogh, tlf.: 7226 5598, e-mail: .

Del