Få valghandlinger på universiteterne

En undersøgelse fra Videnskabsministeriet viser beskeden interesse for egentlige valghandlinger på universiteterne, idet universiteterne har haft fredsvalg ved de seneste valg til mindst 75 procent af de kollegiale organer.

Den generelle stemmedeltagelse blandt de studerende ligger, når der endelig har været valg, på mellem 10 og 30 procent og er i øvrigt generelt faldende.

Undersøgelsen viser endvidere, at kun to af universiteterne har haft kampvalg til rektorposten, mens de øvrige også her har haft fredsvalg.

Ved Folketingets førstebehandling af universitetsloven fremførtes synspunkter om, at reformen er et anslag mod demokratiet på universiteterne:

– Dette er ikke en demokratidebat. For demokrati handler nemlig om, at borgerne har indflydelse på de fælles anliggender. Universiteterne er jo netop et sådant fælles anliggende, idet de bl.a. forvalter 10 mia. skatteyderkroner. Derfor er det heller ikke urimeligt, at der er eksternt flertal i bestyrelsen, siger videnskabsminister Helge Sander.

– Reformen drejer sig ikke om at fratage studerende eller medarbejdere indflydelse. Lovforslaget betyder derimod, at de studerende og medarbejderne skal gøre deres indflydelse gældende på en anden måde, end i dag. Omfanget af indflydelse kan således ikke reduceres til, hvor mange gange man stemmer eller undlader at stemme, men handler ligeså meget om at blive inddraget i det daglige arbejde, udtaler Helge Sander.

– Oversigten må anstændigvis mane til en vis besindighed. Postulater om, at forslaget til ny universitetslov er en knægtelse af studenter- og medarbejderindflydelsen på universitetet, er helt ude af trit med virkeligheden. Reformens sigte er derimod at styrke beslutningskraften, så universiteterne kan møde morgendagens udfordringer, slutter Helge Sander.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: direktør Jens Peter Jacobsen, , tlf.: 7226 5590 eller mobil 2066 3053.