41 anbefalinger til de nye universitetsbestyrelser
Videnskabsminister Helge Sander nedsatte i juni i år et udvalg under ledelse af Lars Nørby Johansen, (formand), koncernchef, Group4Falck, som har udarbejdet en række anbefalinger til de nye universitetsbestyrelser, der etableres som følge af regeringens universitetsreform.
Videnskabsminister Helge Sander nedsatte i juni i år et udvalg under ledelse af Lars Nørby Johansen, (formand), koncernchef, Group4Falck, som har udarbejdet en række anbefalinger til de nye universitetsbestyrelser, der etableres som følge af regeringens universitetsreform.
Udvalget er inspireret af det såkaldte Nørby-udvalg, som kom med anbefalinger til "corperate governance" for private virksomheder. Nu foreligger der tilsvarende anbefalinger til "university governance".
Udvalgets i alt 41 konkrete anbefalinger skal inspirere de nye bestyrelser til at drøfte deres egen rolle og funktion; blandt andet hedder det i udvalgets rapport, at bestyrelserne skal tage et aktivt ansvar for universiteternes udvikling.
– Regeringen ønsker, at bestyrelserne skal styrke ledelsen af universiteterne, tilføre nye ideer og styrke samspillet med det øvrige samfund. De nye anbefalinger giver bestyrelserne et godt redskab til at føre målsætningen ud i livet, siger videnskabsminister Helge Sander.
Med den ny universitetslov fra 28. maj i år indføres bestyrelser med eksternt flertal og ekstern formand på alle tolv danske universiteter. Udvalgets anbefalinger er klar nu, hvor de nye bestyrelser for universiteterne skal i gang med deres arbejde. Alle universiteter, undtagen Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter, har udpeget eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Udvalget har bestået af:
- Lars Nørby Johansen, (formand), koncernchef, Group4Falck
- Linda Nielsen, formand for Rektorkollegiet, rektor ved Københavns Universitet
- Erik Sørensen, koncernchef, Chr. Hansen Gruppen
- Jens Oddershede, næstfmd. i Rektorkollegiet, rektor ved Syddansk Universitet
- Kai Kristensen, professor, Handelshøjskolen i Århus
- Karin Verland, adm. direktør, Pfizer Danmark, formand for LiF.
- Mogens Munk Rasmussen, koncernchef, Nykredit
Udvalgets samlede rapport med anbefalingerne kan findes på www.vtu.dk.
Yderligere information ved henvendelse til Videnskabsministeriet, fuldmægtig Søren Nedergaard, e-mail: , tlf.: 7226 5581.




