Stort uudnyttet forskerpotentiale på over 2.000 kandidater årligt

Kun hver femte kandidat fra universiteterne ønsker at gå i gang med en forskeruddannelse, mens hver tredje faktisk har overvejet det uden at beslutte sig for det. Dermed er der et uudnyttet forskerpotentiale på over 2.000 kandidater hvert år.

Det fremgår af en ny analyse af ph.d.-uddannelsen og "næsten-kandidaterne", som Videnskabsministeriet offentliggør.

– Vi ved, at der i de kommende år bliver mangel på forskere herhjemme, både i erhvervslivet og på de offentlige forskningsinstitutioner. Derfor er det vigtigt, at vi gør en målrettet indsats for at få så mange kvalificerede kandidater som muligt til at blive interesserede i en forskergrad, siger videnskabsminister Helge Sander.

– Det er tankevækkende, at blandt de positivt indstillede er den væsentligste begrundelse for alligevel ikke at gå forskervejen, at de trænger til at bruge deres uddannelse i praksis, siger Helge Sander.

Inden for de forskellige fagområder anfører de studerende, der er ved at afslutte studiet, forskellige hovedargumenter for ikke at gå forskervejen:

• Således er hovedproblemet inden for naturvidenskab, at der er for lidt tiltro til chancerne for at få et ph.d.-stipendium. Kun hver tredje tror på muligheden for fast stilling på universitetet.
• Næsten-kandidaterne inden for det tekniske område er ikke så overbevist om, at en forskeruddannelse forbedrer deres jobmuligheder, samtidig med at utilfredsheden med ph.d.-lønnen er særligt stor inden for dette område.
• Inden for erhvervsøkonomi er der specielt store rekrutteringsproblemer. Mere end to tredjedele har hverken overvejet eller tænkt på en forskeruddannelse, trods underviseres opfordringer og udsigt til bedre jobmuligheder.
• Erhvervsøkonomerne opfatter imidlertid forskeruddannelsen som en ensom proces og påpeger, at ledelsen af forskningsmiljøet ikke er tilfredsstillende.
• Samfundsvidenskab er også præget af kritik af forskningsledelsen, mens kun få er blevet opfordret af underviserne til at gå forskervejen.
• På humaniora har selv næsten-kandidater med topkarakterer svært ved at tro på mulighederne for stipendium. Også her er kun få blevet opfordret af undervisere til at søge ph.d.-uddannelsen.
• De jurastuderende synes i høj grad at mangle information om forskeruddannelsen, som opfattes som en ensom karrierevej.