Nye vejledninger om brug af digital signatur
Fem nye vejledninger om digital signatur skal tilskynde og hjælpe offentlige myndigheder med at indføre en ny generation af nettjenester for borgere og virksomheder, hvor der anvendes digital signatur.
Fem nye vejledninger om digital signatur skal tilskynde og hjælpe offentlige myndigheder med at indføre en ny generation af nettjenester for borgere og virksomheder, hvor der anvendes digital signatur.
Videnskabsministeriets igangværende forhandlinger om levering af digitale signaturer til den offentlige sektor forventes afsluttet i januar med indgåelse af kontrakt.
Formålet med de nye vejledninger er at give myndigheder, der nu skal indføre digital signatur, mulighed for at vurdere, hvilke fordele teknologien åbner mulighed for – men også, hvad det kræver teknisk og organisatorisk at arbejde med digitale signaturer i praksis.
Vejledningerne vil blive suppleret med mere specifikke vejledninger, når leverandører af digitale signaturer er valgt.
– Denne information og vejledning til de offentlige myndigheder og institutioner er meget vigtig for udbredelsen af digitale signaturer og dermed et væsentligt element i at forbedre it-sikkerheden i Danmark, siger videnskabsminister Helge Sander.
Det nyligt etablerede nationale kompetencecenter for it-sikkerhed i IT- og Telestyrelsen har stået for udarbejdelse af vejledningerne i et samarbejde med KL, Amtsrådsforeningen og Den digitale task Force i Finansministeriet.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til chefkonsulent Glenn Leervad-Bjørn, IT- og Telestyrelsen, tlf.: 3545 0367, .




