Videre til indhold. | Videre til menunavigation

28.06.2002

Løsning på vej i samarbejde med telebranchen

Videnskabsminister Helge Sander er glad for den positive holdning, der kom til udtryk på torsdagens møde mellem IT- og Telestyrelsen og tele- og internetbranchen om de store teleregninger.

Videnskabsminister Helge Sander er glad for den positive holdning, der kom til udtryk på torsdagens møde mellem IT- og Telestyrelsen og tele- og internetbranchen om de store teleregninger.

– Jeg er fredag formiddag under Eureka-ministermødet i Grækenland blevet kort orienteret om mødets forløb, og har forstået at branchen har erkendt alvoren af problemet med de uhyrlige eksempler på tele-bondefangeri, siger Helge Sander.

– Branchen har nu lovet at forelægge IT- og Telestyrelsen et færdigt forslag til løsning af problemerne på et nyt møde på tirsdag. Derefter vil jeg vurdere, om dette er tilstrækkeligt til at sikre forbrugerne.

IT- og Telestyrelsens møde torsdag var foranlediget af videnskabsministerens politiske udmelding i mandags, den 24. juni, om at forbrugerne skal sikres mod tele-bondefangeri – enten gennem en brancheløsning eller ad lovgivningens vej.

– Vi skal sikre, at forbrugerne selvfølgelig ikke skal betale for opkald, de ikke har foretaget, eller tjenester, de ikke har modtaget, siger Helge Sander.

Del