Videre til indhold. | Videre til menunavigation

09.01.2002

EU skifter IT-gear

IT-sikkerhed og kampen imod terror i fokus, når videnskabsminister Helge Sander mødes i dag med sin spanske kollega.

IT-sikkerhed og kampen imod terror i fokus, når spansk minister i dag besøger København.

Videnskabsminister Helge Sander mødes i dag med den spanske kollega, minister for videnskab og teknologi Anna M. Birulés Bertran til en arbejdsfrokost i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Spanien har netop overtaget hvervet som formand for EU's ministerråd, indtil det bliver Danmarks tur den 1. juli. Mødet med Anna M. Bertran er Helge Sanders første forhandlingsmøde som optakt til opgaven som formand for EU's råd af forskningsministre.

Der er adgang for pressefotografer til at tage billeder ved mødets start kl. 12.30 (på ministerens kontor, Bredgade 43)

På dagsordenen står blandt andet forhandlingerne om en ny, højt prioriteret IT-handlingsplan for EU, idet eEurope 2002 udløber under det danske formandskab.

Det spanske formandskab har kampen imod terror som første prioritet, hvilket matcher den danske videnskabsminister Helge Sanders ønske om at fokusere skarpere på netværks- og informationssikkerhed i den kommende IT-handlingsplan for EU.

Fra kl. 15.00 kan der gives yderligere information om drøftelserne.


Informationschef Allan Boldt kan kontaktes på tlf.: 2292 6203, e-mail: .

Del