Digital signatur er nu på trapperne
Det er nu afgjort hvilke tre konsortier, der skal dyste om at blive leverandør af den offentlige digitale signatur, efter at de har vundet Videnskabsministeriets projektkonkurrence.
Det er nu afgjort hvilke tre konsortier, der skal dyste om at blive leverandør af den offentlige digitale signatur, efter at de har vundet Videnskabsministeriets projektkonkurrence.
De tre vindere er dermed indbudt til de afsluttende forhandlinger om at skulle stå for udbredelsen af digital signatur til danskerne. De tre vindere er:
- IBM med Cap Gemini, Dafolo, EDB Gruppen, CSC og Eurotrust som underleverandører
- PBS, KMD og DMdata
- TDC Internet
– Vinderne har udarbejdet tre spændende forslag, som nu kan konkurrere med hinanden i de afsluttende forhandlinger. Det er helt afgørende for den videre digitalisering af den offentlige sektor, at vi får en hastig udbredelse af digitale signaturer, siger videnskabsminister Helge Sander.
– Det vil give Danmark en meget stor fordel, når næste generation af tjenester på internettet skal udvikles. Jeg har tiltro til, at mange offentlige myndigheder er gået i gang med at forberede disse tjenester, som gør brug af digital signatur, så der kan blive sat turbo på udbredelsen, når vi ved årsskiftet afslutter forhandlingerne, siger Helge Sander.
Videnskabsministeriets IT- og teledirektør Marianne Rønnebæk, som har været formand for bedømmelseskomiteen, tilføjer:
– Alle leverandørerne har leveret nogle gode besvarelser på det meget omfattende materiale, vi har bedt dem om at forholde sig til. Vi er blevet præsenteret for nogle interessante ideer, som styrker troen på en relativt hurtig udbredelse af den offentlige digitale signatur.
Yderligere oplysninger: chefkonsulent Jesper Olesen, tlf.: 3392 9793, e-mail: .




