Kompromis om bio-etik opnår bred tilslutning
Endeligt vedtagelse af EU's 6. forskningsrammeprogram (2002-2006) inden for rækkevidde.
Det danske EU-formandskab forventer bred tilslutning fra medlemslandene til et kompromis om bio-etik, som vil bane vejen for at EU's ministerråd vedtager at investere 17,5 mia. euro af Fællesskabets midler i europæisk forskning og innovation over de næste fire til fem år.
Kernen i kompromisset er en forpligtelse til og med udgangen af 2003 at udarbejde mere detaljerede gennemførelsesregler når det gælder bioetisk gennemgang af biovidenskabelige forskningsaktiviteter, som indebærer brugen af humane embryoer og humane embryonale stamceller. Finansiering fra Fællesskabet af disse aktiviteter udsættes indtil da, med undtagelse af visse nærmere specificerede tilfælde. Rådet vil i september næste år drøfte dette emne på grundlag af en rapport, som Kommissionen udarbejder til Rådet og Europa-Parlamentet.
Endvidere vil 6. rammeprogram ikke kunne finansiere forskningsaktiviteter som sigter mod reproduktiv kloning af mennesker, ændringer i menneskers genetiske arv eller frembringelsen af humane embryoer alene med forskning for øje eller med det formål at skaffe stamceller.
Med dette kompromis forfølger det danske formandskab sit overordnede mål om at opnå bredest mulig endelig enighed om særprogrammerne under 6. rammeprogram samt at få dem vedtaget så hurtigt som muligt. Vedtagelsen haster. Det nuværende 5. rammeprogram udløber ved slutningen af i år og iværksættelsen af det nye rammeprogram skal forberedes grundigt i Kommissionen og i medlemsstaterne, hvis det skal lykkes. Af samme grunde bad Det Europæsiske Råd i Barcelona tidligere i år om at alle beslutninger vedr. det 6. rammeprogram blev vedtaget i midten af 2002.
For at opfylde disse krav og for at afhjælpe ekstra tid på grund af sommerferie i institutionerne i Bruxelles har formandskabet besluttet at foreslå medlemsstaterne at ministerrådet vedtager særprogrammerne i skriftlig procedure i midten af august.
Den danske minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling Helge Sander er overbevist om at man endelig har fundet en løsning, som kan tilvejebringe bred konsensus om EU's forskningsprogrammer.
– Kreativitet i den videnskabelige og teknologiske proces med henblik på at skabe ægte innovation bør efter min vurdering gå hånd i hånd med de nødvendige overvejelser, som væsentlige etiske spørgsmål stiller os over for.
Baggrund
Kommissionens forslag til 6. rammeprogram har været genstand for forhandlinger i såvel Rådet som Europa-Parlamentet siden begyndelsen af 2001. Aktionerne under rammeprogrammet omfatter en bred vifte af temaer: sundhed, bioteknologi, informationsteknologi, flyteknologi, fødevarer og energi. Forskermobilitet og bedre udnyttelse forskningsinfrastruktur er også en væsentlig del af programmet.
Det 6. rammeprogram er et vigtigt redskab til realiseringen af Det Europæiske Forskningsrum (ERA). Selvom stamcelleforskning udgør en meget lille del af de planlagte aktiviteter i 6. rammeprogram, så er et kompromis om dette følsomme område blevet en betingelse for den endelige vedtagelse af særprogrammerne.
Kompromisforslaget set på en dansk baggrund
– Forslaget til et europæisk kompromis om forskning vedrørende humane embryoner og stamcelleforskning falder tidsmæssigt godt sammen med vore nationale overvejelser på området, udtaler Videnskabsminister Helge Sander.
Efter en debat i Folketinget om Xenotransplantation i januar 2001 nedsatte den daværende Forskningsminister efter samråd med Indenrigs- og Sundhedsministeren samt Justitsministeren et genteknologiudvalg. Udvalget har til opgave at beskrive muligheder og risici ved de nye bio- og genteknologier inden for sundhed og sundhedsforskning, der omfatter stamcelle-forskning, gendiagnostik af raske, genterapi og xenotransplantation. Professor Ebba Nexø, Århus Universitetshospital er formand for udvalget.
Udvalgets rapport forventes afleveret i oktober 2002. Rapporten vil skabe grundlag for overvejelser og debat både blandt politikere og i den brede befolkning. Rapporten vil eventuelt kunne danne baggrund for lovgivningsinitiativer.
– Vi har således alle muligheder for at forberede vor holdning til de kommende drøftelser om stamcelleforskning mv., som kommer i EU i slutningen af 2003, siger videnskabsminister Helge Sander.
