Videre til indhold. | Videre til menunavigation

14.09.2001

Offentliggørelse af Forskningskommissionens betænkning

Forskningskommissionens betænkning offentliggøres på tirsdag og præsenteres for de interesserede medier på et pressemøde.

Forskningskommissionens betænkning offentliggøres på tirsdag og præsenteres for de interesserede medier på et pressemøde:

tirsdag den 18. september
kl. 10.30-11.30
Cafe Hovedtelegrafen
Købmagergade 37 (5. sal)
København K

Der vil i forbindelse med pressemødet blive serveret en let brunch.

Kun repræsentanter for medierne er inviteret til pressemødet.

Kommissionens arbejde udspringer af det forskningspolitiske forlig, der blev indgået i maj sidste år. Kommissoriet for arbejdet har været:

"Forskningskommissionen får til opgave at vurdere de fire nuværende strukturlove og deres funktion som lovmæssig ramme for dansk forskning for under ét at vurdere behovet for fornyelse og sammenhæng i den danske forskningsverden generelt og i relation til de principper, som indgår i den politiske aftale. Herved kan der laves fælles rammevilkår for de forskellige aktører på tværs af forskningssystemet, klarhed i opgavefordelingen mellem de forskellige aktører og lige vilkår for de enkelte forskningsmiljøer. Forskningskommissionen kan i sit arbejde inddrage ph.d.-uddannelsen, mens de videregående uddannelser ikke falder inden for opgaven.

Forskningskommissionen skal komme med forslag til:

  • at skabe ensartede vilkår for universiteterne og sektorskningsinstitutionerne, herunder i forbindelse med placering af forskningsopgaver og eventuelt ph.d.-uddannelsen
  • et fælles arbejdsmarked for forskere på tværs af institutionelle grænser, herunder se på barriererne for mobilitet, såvel nationalt som internationalt
  • en vurdering af Danmarks Forskningsråds struktur og opgaver med henblik på en styrkelse og præcisering af rådets opgaver
  • en opgavefordeling mellem forskningsrådene og Danmarks Grundforskningsfond, herunder en forenkling af fondsfunktionen, sådan at midlerne koncentreres på færre uddelende fora
  • en model for fordelingen af forskningsbevillinger mellem institutionerne og forskningsrådene
  • en styrkelse af forskningsledelsen, såvel på institutionerne som ved gennemførelse af særlige forskningsindsatser.

Forskningskommissionen skal derudover:

  • analysere Danmarks rolle i den internationale forskningsverden, herunder vurdere vilkårene for Danmarks deltagelse i internationale forskningsprogrammer
  • analysere antallet af forskningsudførende institutioner og forskningsrådgivende organer, analysere sammenhængen i den offentlige finansiering af forskningen i den offentlige og den private sektor."
Del