Helge Sander udnævnt til minister for videnskab, teknologi og udvikling

Hernings borgmester Helge Sander (V) er ved den nye regerings tiltræden udnævnt til minister for videnskab, teknologi og udvikling.

Helge Sander, der er journalistuddannet og 51 år, har de sidste fire år været borgmester i Herning. I en fjorten år lang periode forud var Helge Sander medlem for Ringkøbing Amtskreds af Folketinget, hvor han bestred en lang række ordførerposter.

IT- og Forskningsministeriet skifter samtidig navn til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Regeringens omlægning af de enkelte ministeriers ansvarsområder betyder for IT- og Forskningsministeriet – nu Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling – at ressortområdet udvides med universiteterne (forskning og uddannelse), erhvervsforskerne samt teknologi- og innovationspolitikken.

Formålet med dette ansvarsområde er at sikre et forbedret samspil mellem erhvervslivet, forsknings- og uddannelsesmiljøerne samt at styrke koordinationen i forhold til erhvervs- og innovationspolitikken.

Baggrunden for etableringen af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er samtidig et ønske om at styrke vækstpotentialet og det danske samfunds konkurrenceevne i vidensøkonomien. Forudsætningen for at kunne føre en langsigtet og sammenhængende, national forsknings-, teknologi- og innovationspolitik har været en samling af det politiske ansvar i ét ministerium.

Senest er behovet understreget i Forskningskommissionens betænkning, som blev offentliggjort medio september i år: "Den øgede satsning på forskningsbaserede uddannelser, forskning og innovation forudsætter desuden, at den organisatoriske sammenhæng mellem disse politikområder styrkes væsenligt." (Forskningskommissionens betænkning, bind 1, side 6). "Den organisatoriske sammenhæng mellem de tre politikområder forskningsbaserede uddannelser, forskning og innovation skal styrkes." (Betænkningens bind 1, side 32).

Forskningskommissionens anbefaling afspejler den tilsvarende policy-udvikling i internationale samarbejdsorganisationer som OECD og EU, der i stigende grad er optaget af den vækstfremmende betydning, som forsknings-, teknologi- og innovationsaktiviteter har for de vidensbaserede samfundsøkonomier.

EU-landenes fælles omstillingsbestræbelser til vidensøkonomien har ligefrem fået navn og er blevet opkaldt efter det topmøde, som gav startskuddet til en mangeårig indsats, den såkaldte Lissabon-proces.

I både OECD og EU arbejdes der således også med fastlæggelse af relevante indikatorer, som kan belyse de enkelte landes bestræbelser på at styrke og integrere tilvejebringelse af ny viden, vidensformidling og vidensnyttiggørelse.

Se eksempelvis OECD-publikationen "Science, Technology and Industry Outlook: Drivers of Growth: Information Technology, Innovation and Entrepreneurship (2001 Edition)", og EU-kommissionens to seneste rapporter om temaet: "Towards a European Research Area – Key Figures 2001 – Special edition, Indicators for benchmarking of national research policies" samt "2001 Innovation Scoreboard".

En mere sammenhængende forsknings-, teknologi- og innovationspolitik har i god forlængelse heraf som målsætning at styrke tilvejebringelsen af ny viden, innovations- og vidensformidlingsindsatsen og dermed den samfundsmæssige nytte af de internationalt set gode, danske forskningsmiljøer.