Videre til indhold. | Videre til menunavigation

27.02.2001

Grundlaget for vidensamfundet smuldrer – udsigt til stort fald i de offentlige forskningsbevillinger

Danmarks Forskningsråd har analyseret de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling.

Danmarks Forskningsråd har analyseret de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling.

Det er Rådets vurdering, at der for 2002 og de følgende år er udsigt til et meget kraftigt fald i de offentlige midler til dette område, og det truer vidensamfundet.

– På trods af nye midler til forskning og udvikling på finansloven for 2001 er bevillingsniveauet samlet set i bedste fald på niveau med sidste års bevillinger, og i de følgende år er der udsigt til et kraftigt fald i bevillingerne, siger formand for Danmarks Forskningsråd Søren Isaksen.

Danmarks Forskningsråd opfordrer regeringen og Folketinget til i forbindelse med finansloven for 2002 markant at øge ambitionsniveauet for offentlige investeringer i forskning og udvikling. Rådet anbefaler et engangsløft i størrelsesordenen 1 mia. kr. på finansloven for 2002 til forskning og udvikling, samt en realvækst i de samlede bevillinger til forskning og udvikling på 3 % årligt på finansloven i de følgende år.

I publikationen Grundlaget for vidensamfundet smuldrer – udsigt til stort fald i de offentlige forskningsbevillinger præsenterer Danmarks Forskningsråd en række anbefalinger vedrørende vækst i de statslige midler til forskning og udvikling.


Yderligere oplysninger:

Formand for Danmarks Forskningsråd Søren Isaksen,
koncerndirektør, NKT Holding A/S, tlf. 4348 3400. Sekretariatet for Danmarks Forskningsråd, fuldmægtig Line Hagn-Meincke, tlf. 3392 9364.

Om Danmarks Forskningsråd:

Danmarks Forskningsråd er øverste rådgiver for IT- og forskningsministeren og regeringen i spørgsmål om forskningspolitik, herunder også forskningsbevillinger. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ. Rådets formand og otte medlemmer er forskere eller forskningskyndige med indsigt i forskning på offentlige forskningsinstitutioner og i erhvervslivet.

Del