Førertrøje til danske forskere

Danske forskere giver internationale kolleger baghjul i en benchmarking af medlemslandenes nationale forskningspolitikker, som EU-kommissionen har fremlagt.

Der er førstepladser til de danske forskere, både når det drejer sig om andelen af offentliggjorte forskningsartikler, der efterfølgende bliver topscorere i citationsmålinger, og når der måles på antallet af ofte citerede forskningsartikler pr. en million indbyggere.

– Det er en cadeau til danske forskningsmiljøers kvalitetsbevidsthed og dygtighed, når de publicerede forskningsartikler generelt høster så stor anerkendelse i fagkredse, at danske forskere erobrer en førsteplads i sammenligningerne, siger IT- og forskningsminister Birte Weiss.

Den relative andel af verdens mest citerede artikler giver de danske forskere en topscore på 1,62 – hvilket er godt en trediedel bedre end EU-gennemsnittet. De hollandske kolleger ligger på andenpladsen (1,52), fulgt af briterne (1,50) og belgierne (1,45). Ud over EU-landene omfatter undersøgelsen USA og Japan.

I målingen på antallet af disse topscorer-artikler pr. en million indbyggere distancerer de danske forskere deres internationale kolleger endnu tydeligere. Danskernes 69 topscorer-artikler pr. én million indbyggere er mere end dobbelt så godt som EU-gennemsnittet (31 artikler/million indb.) og næsten en femtedel bedre end svenskerne, som ligger på andenpladsen (58). Herefter følger hollænderne (55), briterne (54) og finnerne (50).

EU-kommissionens benchmarking giver et sammenligningsgrundlag, når medlemslandene skal forstærke overgangsprocessen til vidensamfundet og styrke landenes evne til at bevare konkurrenceevne inden for den videnbaserede økonomi. Arbejdet er et led i den såkaldte Lissabon-proces, som er opkaldt efter det møde i Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne satte ekstra fokus på vidensamfundets kerneområder – IT, forskning, udvikling og innovation.

EU-kommissionen har gennemført den her præsenterede benchmarking på tyve indikatorer inden for fire temaer til belysning af forskning og teknologisk udvikling. Temaerne er: offentlige og private investeringer; videnskabelig og teknologisk produktivitet; effekt på beskæftigelse og konkurrenceevne samt menneskelige ressourcer og professions-anseelse.

Danmark klarer sig generelt pænt i undersøgelsen. Men på to felter er den mere middelmådige placering iøjnefaldende. I Danmark udgør andelen af regeringens budget, der går til forskning og udvikling, således en trediedel mindre end gennemsnittet for EU-landene. Hvis målebåndet i stedet er den gennemsnitlige, årlige realvækst i regeringens bevillinger til forskning og udvikling siden 1995, placeres Danmark på en beskeden niende plads, men dog over EU-gennemsnittet.

Ved vurderingen af sammenligningstal for regeringernes investeringer i forskning og udvikling skal man dog bemærke de markante forskelle på landenes bevillinger til militære forsknings- og udviklingsprojekter.

Titlen på publikationen med EU-kommissionens første benchmarking inden for forskning, udvikling og innovation er "Towards a European Research Area – Key Figures 2001 – Special edition, Indicators for benchmarking of national research policies".