Faldende forskningsbevillinger – kræver politiske forhandlinger
De samlede offentlige midler til forskning og udvikling udgør knap 10,4 mia. kroner i 2001, hvoraf 8,9 mia. kroner svarende til 86 procent er afsat over finansloven. Da regeringen tiltrådte i 1993 udgjorde finanslovsbevillingerne til forskning godt 7 mia. kroner.
De samlede offentlige midler til forskning og udvikling udgør knap 10,4 mia. kroner i 2001, hvoraf 8,9 mia. kroner svarende til 86 procent er afsat over finansloven. Da regeringen tiltrådte i 1993 udgjorde finanslovsbevillingerne til forskning godt 7 mia. kroner. Finanslovsbevillingerne toppede med ca. 9,3 mia. kroner i 1998 og 1999, og frem mod 2004 er der udsigt til et fald til godt 7,7 mia. kroner. Det fremgår af det netop udsendte Offentligt forskningsbudget 2001 fra Analyseinstitut for forskning.
Stigningen i finanslovsbevillingerne frem til 1998 betød, at Danmark nåede op på niveau med EU-gennemsnittet, målt som bevillinger i forhold til bruttonationalproduktet, BNP. Tendensen til et fald i de samlede offentlige bevillinger i Danmark kan dog senere vise sig at ændre på dette billede.
På trods af forskydninger mellem de forskellige forskningssektorer, er det fortsat et generelt billede, at 60 procent af finanslovsmidlerne bevilges som basismidler til forskningsinstitutionernes egen disposition, mens 40 procent bevilges gennem statslige forskningsprogrammer bl.a. via forskningsrådene. Denne balance har ikke forrykket sig nævneværdigt gennem de sidste 10 år.
Langt de fleste offentlige forskningsmidler går til universiteterne og til sektor- og andre forskningsinstitutioner, som gennem de seneste år har opnået en lidt forbedret eller uændret bevillingssituation. Forskningsrådene, der udmønter midler i fri konkurrence mellem alle forskere, uddeler i dag omkring 8 procent af finanslovsbevillingerne, hvilket er et betydeligt fald siden rådenes bevillinger til forskning toppede i 1996.
IT og forskningsminister Birte Weiss siger:
– Med sidste års politiske aftale for forskningen, gav Folketingets partier hinanden håndslag på at styrke den offentlige forskning. Første skridt var finansloven for 2001. Alle analyser viser imidlertid, at der i de kommende år opstår et stort hul i kassen – ikke mindst i forskningsrådene. Der er brug for nye forhandlinger i efteråret – både af hensyn til den generelle samfundsudvikling og erhvervslivets internationale konkurrenceevne.
Offentligt forskningsbudget 2001 kan hentes elektronisk fra Analyseinstitut for forsknings hjemmeside www.afsk.au.dk, eller rekvireres hos Analyseinstitut for forskning på tlf: 8942 2394, som også kan besvare spørgsmål til data.




