De mest nyttige, brugervenlige, åbne sites
Årets fem bedste, offentlige hjemmesider kåres af IT- og forskningsminister Birte Weiss efter en landsdækkende kvalitetsvurdering af ca. 1.500 hjemmesider, målt på nytteværdi, brugervenlighed og åbenhed.
Årets fem bedste, offentlige hjemmesider kåres af IT- og forskningsminister Birte Weiss efter en landsdækkende kvalitetsvurdering af ca. 1.500 hjemmesider, målt på nytteværdi, brugervenlighed og åbenhed.
Repræsentanter for medierne inviteres hermed til arrangementet:
onsdag den 3. oktober
kl. 13.15-15.00
Copenhagen Marriott Hotel
Kalvebod Brygge 5
København
Prisuddelingen finder sted 13.15-14.15 med efterfølgende pressemøde 14.15-15.00. På pressemødet deltager vinderne sammen med IT- og forskningsminister Birte Weiss, direktør i Statens Information Simon Hansen og dommerpanelets formand. De øvrige medlemmer af dommerpanelet vil også være tilstede ved pressemødet.
I alt uddeles fem priser: Guld, sølv og bronze samt prisen for "Bedste digitale samarbejde" og "Dommerpanelets specialpris".
Bedst på Nettet er en landsdækkende kvalitetsvurdering af offentlige hjemmesider. I år er ca. 1500 offentlige hjemmesider blevet vurderet, hvoraf knap 100 hjemmesider er tildelt fire eller fem netkroner og dermed er nomineret til årets priser. Resultaterne af de forskellige vurderinger kan læses på www.bedstpaanettet.dk.
"Bedst på Nettet" gennemføres i et samarbejde mellem IT- og Forskningsministeriet, Statens Information og PLS Rambøll Management. Bedst på Nettet tildeler netkroner efter kriterierne nytteværdi, brugervenlighed og åbenhed.
Yderligere oplysninger om prisuddelingen og projektet kan fås hos kommunikationsansvarlig Nina Frimodt-Møller, Statens Information, tlf.: 3337 9230, e-mail: .
Information vedrørende IT-politiske og -strategiske emner i tilknytning til projektet kan fås hos:
Fuldmægtig Vibeke Raaschou-Nielsen, IT- og Forskningsministeriet, tlf.: 3392 6597, e-mail: eller fuldmægtig Anders Christian Boisen, IT- og Forskningsministeriet, tlf.: 3392 9757, e-mail: .




