Danskere kender ikke deres IT-rettigheder
Næsten halvdelen af danskerne kender ikke deres ret til at få pengene tilbage, hvis fremmede har misbrugt deres betalingskort på internettet, eller hvis en internetforretning ikke lever op til de berettigede forventninger ved handel på nettet.

Det viser en mindre undersøgelse, som IT- og Forskningsministeriet har gennemført, som optakt til konferencen om borgernes IT-rettigheder på onsdag.
Repræsentanter for medierne inviteres til at overvære konferencen:
onsdag d. 26. september
kl. 9.00-13.00
Dansk Design Center
H. C. Andersens Boulevard 27
København
Ved konferencen vil det samlede resultat af undersøgelsen af borgernes kendskab til egne rettigheder på internettet blive fremlagt. Ovenstående delresultat viser, at der er stor risiko for, at mange danskere risikerer at miste de penge, som uberettiget måtte blive trukket på deres betalingskort i forbindelse med internethandel.
Konferencen har to hovedtemaer: Forbrugerrettigheder og overvågning på arbejdspladsen.
Programmet for konferencen kan læses på IT- og Forskningsministeriets hjemmeside www.fsk.dk, hvor man også kan finde statusrapporten om borgernes IT-rettigheder, som et arbejdsudvalg afleverede til IT- og forskningsminister Birte Weiss i august måned i år.