Auktion over tilladelser til 3G-mobilnet
De endelige rammer for den danske auktion over fire tilladelser til tredje generations mobilnet (3G, herunder UMTS) præsenteres for medierne på et pressemøde.
De endelige rammer for den danske auktion over fire tilladelser til tredje generations mobilnet (3G, herunder UMTS) præsenteres for medierne på et pressemøde:
torsdag den 14 juni
kl. 10.15-12.15
Cafe Hovedtelegrafen
Købmagergade 37 (5. sal)
København K
Auktionen gennemføres efter sommerferien.
Pressemødet på torsdag er delt i to dele:
Kl. 10.15-11.00 foretager 3G-sekretariatet og repræsentanter for de tilknyttede rådgivere en teknisk gennemgang af det endelige regelsæt.
Kl. 11.30-12.15 fremlægger IT- og forskningsminister Birte Weiss og teleordførere fra forligspartierne bag telepolitikken – og beslutningen om en 3G-auktion – de politiske målsætninger med auktionen og de tilknyttede betingelser for licenstildelingen.
Der vil i løbet af formiddagen blive serveret en let brunch/frokost. Kun repræsentanter for medierne er inviteret til pressemødet.




