U-lande får fri, digital adgang til databanker i I-lande om fauna og flora

Repræsentanter fra 26 lande fra hele kloden er i weekenden 2.-3. december samlet i København for at lægge sidste hånd på de slutdokumenter, der skal danne grundlaget for et forpligtende internationalt samarbejde – GBIF, Global Biodiversity Information Facility – der skal sikre internationale retningslinier for digital adgang til alverdens videnskabelige data om klodens fauna og flora.

Dokumenterne fra mødet i København vil danne grundlag for en opfordring til alle landes regeringer om at deltage i udviklingen af nye digitale systemer, der blandt andet skal sikre, at udviklingslandene får fri og nem adgang til de store mængder af biodiversitetsdata, der befinder sig i den industrialiserede verdens museer og samlinger.

Lettere adgang til disse data-banker vil stille de fattigste lande bedre i en ofte ulige kamp om patenter og genetiske ressourcer. Men adgang til disse data over Internettet vil også give helt nye muligheder for samkoblinger af molekylærbiologiske, økologiske og mikrobiologiske data. Derfor er der stor interesse i både Nord og Syd for GBIF.

Det forventes, at der på mødet i København opnås enighed om slutdokumenterne for GBIF, og der inviteres derfor til pressemøde:

Søndag den 3. december 2000, kl. 12.30 - 13.30
i Videnskabernes Selskab
H.C. Andersens Boulevard 35
1553 København V

I pressemødet vil bl.a. deltage:

• Formanden for GBIF-styregruppen, Vice-direktør James L. Edwards, National Science Foundation (NSF), USA.
• Direktør Ebbe S. Nielsen, Australian National Insect Collection, der vil give en kort præsentation af GBIF for pressen.
• Vicedirektør Jan Plesnik, Tjekkiet, Convention on Biological Diversity.
  
• Forskningskonsulent Hugo von Linstow, Forskningsministeriet.

Biodiversitets-konventionen fra 1993 – som en lang række I- og U-lande har tilsluttet sig – har bl.a. til hensigt at skaffe de biodiversitets-rige udviklingslande adgang til informationer om egen fauna og flora, som de industrialiserede lande ligger inde med. GBIF vil kunne yde et væsentligt bidrag til realiseringen af Biodiversitets-konventionens målsætninger.

Grundlaget for deltagelsen i GBIF vil være et Memorandum of Understanding (MoU), som undertegnes af de deltagende lande.

GBIF – Global Biodiversity Information Facility – bliver etableret når mindst 10 landes regeringer har besluttet sig for at deltage i samarbejdet og er sikret en startkapital på mindst 2 mio. dollars.

En lang række af verdenens fattigste lande vil kunne være med i GBIF med et årligt medlemsbidrag på 500 US$. Men også uden at betale medlemsbidrag kan de få adgang til GBIF's biodiversitetsdata. Betaling af medlemsbidrag giver et land stemmeret i GBIF-bestyrelsen.

Danmarks deltagelse i GBIF er allerede sikret, idet Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd har besluttet at betale det danske medlemsbidrag til GBIF på ca. 100.000 US$ om året i de første 5 år. Det vil også være rådet, som udpeger Danmarks repræsentant til GBIF's bestyrelse.

GBIF vil blive en uafhængig international organisation – åben for alle lande – som via Internettet skal sikre let adgang til de enorme mængder af informationer om Jordens levende organismer: Dyr, planter, svampe og mikroorganismer – kort sagt, alverdens biodiversitet – som befinder sig i museer, samlinger m.v.

Hidtil har udviklingslandene kun haft mulighed for at få adgang til videnskabelige data om deres egen mangfoldige fauna og flora ved fysisk at aflægge besøg på f.eks. museer i de industrialiserede lande, hvor disse data af historiske grunde er samlet.

Forskningsministeriet er vært for mødet i København.

Se også GBIF-hjemmesiden www.gbif.org for yderligere information.