Ny rådgivning om tilgængelige Web-sider
Internet, computere og pengeautomater er dagligdag for de fleste. Men de elektroniske tilbud er ofte konstrueret på en måde, som udelukker handicappede – en gruppe som i mange tilfælde kunne have særligt udbytte af teknologien.
Internet, computere og pengeautomater er dagligdag for de fleste. Men de elektroniske tilbud er ofte konstrueret på en måde, som udelukker handicappede – en gruppe som i mange tilfælde kunne have særligt udbytte af teknologien.
– Vi har brug for at vide mere og gøre mere for, at væsentlige service-tilbud, som bygger på IT, er tilgængelige for alle. Derfor vil jeg oprette en task force, der informerer og giver professionelle råd om tilgængelighed på Internet: hvordan opbygges handicapvenlige web-sider, og hvordan bliver elektronisk handel en reel mulighed for alle.
Det sagde forskningsminister Jan Trøjborg i dag på en konference i København om tilgængelighed.
Forskningsministeren vil også samle og forankre forskning og undervisning i tilgængelighed på et sted i tilknytning til den IT-højskole, som netop nu er under etablering. Desuden annoncerede forskningsministeren, at han vil tage initiativ til at styrke dén danske indsats, som udvikler standarder for tilgængelighed på IT-området.
I forskningsministerens handlingsplan for handicappedes IT-brug er der i forvejen satset på produkter med et universelt design, på at udvikle syntetisk tale på dansk, på det vigtige standardiseringsarbejde, og på at alle statslige publikationer samtidig udgives på Internet.
Yderligere oplysninger om initiativerne kan fås ved at kontakte kontorchef Kim Brinckmann, tlf. 3392 9911 eller fuldmægtig Povl Skaalum, tlf. 3392 9860.




