Præmier for universelt IT-design
Forskningsminister Jan Trøjborg har netop modtaget Teleklagenævnets kendelse om samtrafik.
Den 14. maj uddeles der præmier på i alt 500.000 kroner i den idékonkurrence om universelt design af IT-produkter, som Forskningsministeriet har udskrevet for danske arkitekter, designere og produktudviklere.
Formålet har været at fremme udviklingen af IT-produkter, der kan anvendes af alle, og dermed at puste liv i debatten om tilgængelighed for handicappede og skabe dialog mellem udviklermiljøer og brugergrupper med særlige behov.
Forskningsminister Jan Trøjborg inviterer hermed til præmieoverrækkelse og udstilling af de indkomne forslag
den 14. maj kl. 14.00-17.00
i Glassalen på Danmarks Designskole
Strandboulevarden 47
Forskningsministeren vil stå for præmieoverrækkelsen og industriel designer Charlotte Weile fra C7 og direktør Kim Axelsen fra Afa/JcDecaux vil fortælle om fremtidens udfordringer for designere og IT-udviklere og design i byrummet.
Ved præmieoverrækkelsen udgives publikationen "IT-design for alle" som indeholder dommerkomitéens bedømmelse af vinderne samt illustrationer af alle de indkomne konkurrenceforslag.
Publikationen kan efter den 14. maj 1998 hentes her eller ved at kontakte Statens Information, Publikationsafdelingen, tlf. 337 9228, fax 3337 9280 eller email .




