Freja fortsætter – udvalg for kvinder i forskning
Forskningsminister Jytte Hilden har i dag nedsat et Udvalg for Ligestilling i Forskning. Udvalget skal anbefale initiativer og følge op på den ligestillingsdebat, der har været i efteråret.
Forskningsminister Jytte Hilden har i dag nedsat et Udvalg for Ligestilling i Forskning. Udvalget skal anbefale initiativer og følge op på den ligestillingsdebat, der har været i efteråret.
Udvalget formand, Sonja Mikkelsen, MF (S), er medlem af Folketingets Forskningsudvalg. Derudover har ministeren udpeget
- Ph.d.-studerende Anja Andersen, Niels Bohr Institutet, KU
- Lektor Anette Borchorst, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
- Lektor Inge Henningsen, Afdeling for teoretisk statistik, KU
- Lektor Hanne Nexø Jensen, Institut for Statskundskab, KU
- Direktør Niels Elers Kock, Forskningscenter for Skov og Landskab Hørsholm
- Dekan Karl Pedersen, Det Naturvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet
- Koncerndirektør Kjeld Møller Pedersen, Lego A/S
- Museumsinspektør og medlem af Det Humanistiske Forskningsråd, Erland Porsmose, Kertemindeegnens Museer
- Professor Gisela Sjøgaard, Institut for Idræt, Odense Universitet
Udvalgets opgave er inden den 31. marts at følge op på den ligestillingsdebat, der har været i efteråret, herunder Jytte Hildens 11-punkts plan i publikationen "Kvinder, Kvalitet, Forskning". Desuden at give bud på initiativer til at sikre flere kvinder i forskningen og dermed at forbedre udnyttelsen af forskerpotentialet i Danmark.




