Videre til indhold. | Videre til menunavigation

14.01.1997

Ros til Risø

Forskningscenter Risøs indsats inden for meteorologi og vindenergi er i international særklasse. Men Risø præsterer også særdeles høj kvalitiet inden for faststoffysik, materialeforskning samt forskning i vedvarende energi og miljø.

Forskningscenter Risøs indsats inden for meteorologi og vindenergi er i international særklasse. Men Risø præsterer også særdeles høj kvalitiet inden for faststoffysik, materialeforskning samt forskning i vedvarende energi og miljø.

Det er konklusionen på en bruger- og interessentundersøgelse, som Gallup A/S har foretaget for Forskningsministeriet.

Der er generelt ros til Risø blandt de 300 danske og udenlandske brugere og sponsorer, som medvirker i undersøgelsen. Faktisk er brugerne mere tilfredse end i 1994, da de sidste gang blev spurgt. "Risø er en meget værdifuld videnskabelig ressource for Danmark", lyder det fra en af de adspurgte.

86 pct. af brugerne har fået deres forventninger opfyldt af samarbejdet med Risø. Det er en generel vurdering, at Risøs forskning ligger på et højt internationalt niveau – og har stor samfundsmæssig relevans. Risø har desuden formået at specialisere sig inden for områder, hvor centret kan holde det høje niveau og samtidig trække nye ressourcer til.

Brugernes kritik af Risø går ikke på forskningens kvalitet, men på ønsker om bedre organisation, styring af projekterne og overholdelse af tidsfrister. Desuden kan Risø forbedre sin kontakt med industien og øge indsatsen for at uddanne studenter i samarbejde med universiteterne.

Brugerundersøgelsen er et led i Risøs resultatstyringskontrakt med Forskningsministeriet. En ny kontrakt skal forhandles i løbet af 1997.


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Borgen, Finn.

Del