Privatliv på Internet
Hvilke personlige oplysninger registreres, når du færdes (surfer) på Internet – hvor registreres disse oplysninger, og hvem har adgang til dem? Kan man optræde anonymt? Hvad er cookies? Kan e-post aflyttes?
Hvilke personlige oplysninger registreres, når du færdes (surfer) på Internet – hvor registreres disse oplysninger, og hvem har adgang til dem? Kan man optræde anonymt? Hvad er cookies? Kan e-post aflyttes?
Dette er nogle af de spørgsmål, IT-sikkerhedsrådet vil søge at besvare i en større teknisk udredning med arbejdstitlen "Privatliv på Internet", som rådet har under udarbejdelse.
For at sikre den bedst mulige behandling af disse vigtige spørgsmål har IT-sikkerhedsrådet valgt at offentliggøre et første udkast til sin tekniske udredning på rådets hjemmeside i Forskningsministeriet. Dette sker samtidig med, at rådet indbyder alle interesserede til at deltage i debatten – både for så vidt angår de allerede foreslåede løsningsmuligheder og med henblik på påpegning af problemer, som rådet måtte have overset.
Papiret indeholder derfor på nuværende tidspunkt ikke rådets endelige anbefalinger til, hvordan problemstillingerne skal gribes an, herunder om der er behov for lovindgreb på området, men rådet håber med dette skridt at bidrage til en offentlig debat om de centrale spørgsmål for Internetbrugerne om elektroniske spor og anonymitet, aflytning og angreb via Internet.
IT-sikkerhedsrådet vil i løbet af efteråret arbejde videre på papiret med henblik på at udgive en publikation om privatlivsbeskyttelse på Internet omkring årsskiftet.
IT-sikkerhedsrådet arbejder sideløbende med en række tilknyttede problemstillinger vedrørende Internet, herunder en udredning om sikkerheden ved offentlige myndigheders tilslutning til Internet samt en analyse af digitale dokumenters bevisværdi.
Udredningen "Privatliv på Internet" kan som nævnt læses på IT-sikkerhedsrådets hjemmeside.
Kommentarer eller bidrag til udredningen kan sendes til rådets sekretariat: IT-sikkerhedsrådet c/o Forskningsministeriet, Bredgade 43, 1260 København K eller e-post: .
Til brug for Presseomtale kan henvendelse ske til formand for IT-sikkerhedsrådet, professor dr.jur. Mads Bryde Andersen på mobil tlf. 4058 0925 eller e-post: i perioden 18.-20. juli 1997.




