Perspektiverne for statens ejerskab af aktier i Tele Danmark A/S
Forskningsministeriet har i dag meddelt Tele Danmark A/S følgende om perspektiverne for statens ejerskab af aktier i selskabet.
Forskningsministeriet har i dag meddelt Tele Danmark A/S følgende om perspektiverne for statens ejerskab af aktier i selskabet:
I forbindelse med den internationale emission af B-aktier i Tele Danmark A/S i 1994 refereredes i børsprospektet de politiske aftaler om den danske telestruktur, hvor rammerne for liberaliseringen af telesektoren blev fastlagt.
De udestående elementer af lovgivningen vedrørende liberaliseringen ventes vedtaget i løbet af foråret 1997, hvor også de politiske aftaler om telesektoren udløber.
På denne baggrund blev der ultimo 1996 nedsat en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd fra Forskningsministeriet og Finansministeriet med henblik på at undersøge perspektiverne for statens ejerskab. Gruppen vil i nærmeste fremtid engagere finansiel og juridisk rådgivning i denne forbindelse.




