Forskningens finanslov

Hvad får danskerne for de 2.534 millioner kroner, som er forskningsministeriets del af finanslovsforslaget for 1998? På et seminar som sluttede i dag lagde forskningsminister Jytte Hilden sine initiativer frem for offentligheden

Af hovedpunkterne kan nævnes:

Handling giver forvandling – IT-handlingsplan 1997

IT-handlingsplanen følger op på IT-redegørelsen fra maj. For første gang er handlingsplanen forbundet med finanslovsforslaget og i alt 264 mio. kroner i 1998-2001 til 38 konkrete initiativer. Blandt andet:

Offentlig Service: Hvor som helst – når som helst

Borgerne skal kunne få elektronisk offentlig service, når det passer borgerne. Den personlige service skal suppleres med muligheder for at betjene sig selv elektronisk, både i og uden for åbningstiderne. Det vil sige borgeren skal kunne finde og abonnere på relevante informationer efter eget valg, hente og udfylde skemaer, sende elektronisk post til det offentlige med mere.

Hjemmesider og elektroniske postkasser

Alle statslige myndigheder skal tilbyde hjemmesider og elektroniske postkasser med udgangen af 1997. Kommuner og amter opfordres til at gøre det samme.

Vi gør som Broager

Der et brug for et ryk på IT-området, så kompetencen hos undervisere, formidlere og personale i virksomheder og i det offentlige øges. Forskningsministeren har sat penge af til et forsøg a la Broager: Her har kommunen tilbudt folkeskolelærerne en hjemmecomputer med adgang til Internettet – forudsat at de udvikler deres IT-færdigheder i fritiden.

Ældre og IT

Informationsteknologi er ikke kun er for unge og nørder. Derfor har Jytte Hilden iværksat en undersøgelse af, hvordan og hvor meget ældre bruger IT. Hvilke behov har ældre, hvilke ønsker, hvilke holdninger? Undersøgelsen skal pege på indsatsområder, som der er sat penge af til i 1998.

I finanslovsforslaget er der også penge til en række initiativer på forskningsområdet. Blandt andet:

Kyst til kyst (60 mio. kr. 1998-2001)

Den danske og den svenske regering vil gøre Øresundsregionen til en modelregion for vækst og beskæftigelse. Forskningsministeren sætter derfor et forskningsprogram i gang, som skal stimulere samarbejde om forskning og teknologi, offentligt-privat samspil og øge mobiliteten af forskere hen over sundet.

FREJA (78 mio. kr. 1998-2001)

Den skæve kønsfordeling i forskningsverdenen retter sig ikke op af sig selv. FREJA er et særligt initiativ, hvor anerkendte kvindelige forskere får til opgave at samle grupper af yngre og gerne kvindelige forskere omkring sig for at styrke deres karrieremuligheder og bringe lovende studerende ind i stærke forskningsmiljøer.

Forebyggelse og sundhed (120 mio. kr. 1998-2001)

Det er bedre at forebygge end at helbrede sygdomme. Livsstilen spiller en stor rolle for vores sundhed, men forståelsen af og viljen til at ændre levevis er ikke lige stor i alle dele af befolkningen. Forskning i de personlige og menneskelige aspekter af forebyggelse er derfor prioriteret i den nationale delstrategi for dansk sundhedsforskning, og forskningsministeren iværksætter nu et program, som udmøntes gennem forskningsrådene.

Forskning i de svagestes vilkår (28 mio. kr. 1998-2001)

Et betydeligt mindretal i den danske befolkning befinder sig i en vanskelig og sårbar position, trods indkomstudligning og de seneste års fremgang i beskæftigelsen. Vi har brug for viden om de processer, der fører til marginalisering og udstødelse, og hvad der kan gøres for at forhindre det. Forskningsministeren og socialministeren vil derfor oprette forskerskoler, der skal styrke forskningen i de svageste medborgeres vilkår.

Yderligere oplysninger og diverse materiale kan findes på Forskningsministeriets web-server www.fsk.dk i bunden af den elektroniske udgave af denne pressemeddelelse.