Morten Kyng bliver direktør for Center for IT-forskning
Forskningsminister Frank Jensen (S) har i dag udnævnt lektor, cand. scient. Morten Kyng, Datalogisk Afdeling, Aarhus Universitet til direktør for det nyoprettede Center for IT-forskning (CIT).
Forskningsminister Frank Jensen (S) har i dag udnævnt lektor, cand. scient. Morten Kyng, Datalogisk Afdeling, Aarhus Universitet til direktør for det nyoprettede Center for IT-forskning (CIT). Udnævnelsen sker efter enstemmig indstilling fra centrets bestyrelse.
Morten Kyng, 45, har tyve års erfaring med at kombinere forskningen inden for eksperimentel datalogi med de erhvervsmæssige muligheder, som knytter sig til denne forskning. Han har i flere omgange været leder af projektsamarbejder med private virksomheder – både nationalt og internationalt.
Morten Kyng skal som direktør for Center for IT-forskning sørge for at udbygge en stærk dansk forskning på det informationsteknologiske område i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv.
Centret får base i de stærkeste offentlige forskningsmiljøer og vil sætte fokus på projekter, som danske virksomheder finder interessante. Centret får de næste fire år en finanslovsbevilling på i alt 130 mill. kr. Danske virksomheder forventes at finansiere 30-40 pct. af deres egne aktiviteter i centret.




