Videre til indhold. | Videre til menunavigation

25.01.2011

Lær matematik på mobiltelefonen

Den 27. januar 2011 fra kl. 10.15 deltager videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i lanceringen af "Matematik på mobilen", der er en ny måde for danske folkeskoleelever at lære matematik på.

Med over 100 forskellige e-læringsspil lærer eleverne matematik på en sjov og underholdende måde. E-læringsspillene er gratis at bruge og downloade på elevernes egne mobiltelefoner.

Videnskabsministeriet, Dansk e-Learning Center, Telekommunikationsindustrien, TDC, Telia, 3, Telenor og Unwire har i samarbejde udviklet en portal med de matematiske læringsspil, der er tilpasset folkeskolens klassetrin.

Der vil ved lanceringen være mulighed for at se elever fra Gasværksvejens Skoles fjerde klasse øve matematik på mobiltelefoner.

Lanceringen foregår på Gasværksvejens Skole, Gasværksvej 22, 1656 København V med deltagelse af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Arrangementet starter kl. 09.30.


Yderligere oplysninger: kommunikationschef i Videnskabsministeriet, Anders Frandsen: 3048 8450.

Direktør i Dansk E-learning Center, Stephan Stephensen: 4056 9808.

Fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen, Niels Andreasen: 3545 0208.

Del