Julimåned i EU-formandskabets tegn
Videnskabsministeren har brugt en del af juli måned til en række møder og aktiviteter, der skal bidrage til et succésfuldt dansk EU-formandskab i 1. halvår 2012.
Forskning og den digitale agenda er centralt for Danmark
Den 4.-6. juli besøgte ministeren Europa-Parlamentet i Strasbourg. Ministeren mødte her en række centrale medlemmer af udvalget for industri, forskning og energi, der har ansvaret for forskningsområdet og it- og teleområdet – heriblandt formanden for udvalget, Herbert Reul, samt en række andre medlemmer, blandt andre de tre danske medlemmer Bendt Bendtsen, Jens Rhode og Britta Thomsen.
Desuden havde ministeren drøftelser med den danske kommissær, Connie Hedegaard, samt med kommissær Neelie Kroes, der har ansvaret for EU's ambitiøse digitale dagsorden.
Fokusset på møderne var sager, der forventes behandlet under det danske formandskab samt vigtige generelle europæiske dagsordener.
– På det digitale område forventer jeg, at vi kan afslutte forhandlingerne om en ny forordning, der skal resultere i endnu lavere priser for mobiltelefoni og datatjenester på tværs af landegrænser i Europa.
– På forskningsområdet skal vi forhandle et nyt syvårigt forsknings og innovationsprogram, Horizon 2020, som Kommissionen foreslår at afsætte 80 milliarder euro til i perioden 2014-2020, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
– Da Ministerrådet og Europa-Parlamentet er ligestillede beslutningstagere på disse politikområder, er det afgørende, at vi fra dansk side får opbygget et stærkt og konstruktivt forhold til Europa-Parlamentet. Jeg håber, at mit besøg kan være med til at bidrage til det, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Potentialet i forskning kan udnyttes bedre
Den 20. juli deltog videnskabsministeren i en ministerkonference i Sopot nær Gdansk i Polen om udviklingen af det europæiske forskningsrum. Konferencen var organiseret af det nuværende polske EU-formandskab. På konferencen blev det diskuteret, hvordan universiteterne, innovation og forskerkarrierer kan styrkes i Europa. Danmark har stået i spidsen for en europæisk såkaldt Peer Learning Activity, hvor fokus har været på reformer af universiteter, som et instrument til at skabe excellence inden for forskning. Der deltog i alt repræsentanter for 23 lande i arbejdet.
– CEO fra den multinationale forskningsgigant Alcatel-Lucent, Ben Verwaayen, spurgte provokerende, om vi i Europa mangler den "sult" på viden, som han kan se i de nye vækstøkonomier? Det er værd at reflektere over. Det er i mine øjne ingen tvivl om, at vi ikke udnytter potentialet i forskningen godt nok. Vi skal styrke forskermobiliteten og blive bedre til at overføre viden fra universiteterne til virksomhederne, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Pressekonferencen under det uformelle rådsmøde. Deltagerne er forskningskommisæren samt triomedlemmerne, dvs. Polen, Danmark og Cypern. Fra ventre: direktør Costas Iacovou, forskningskommissær Máire Geoghengan-Quinn, forskningsminister Barbara Kudrycka, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og ordstyrer Magdalena Kula.
Forskningsprogram skal skabe jobs
Endelig deltog ministeren i det uformelle møde i EU's Konkurrenceevneråd den 21. juli – ligeledes i Sopot, hvor det kommende syvårige forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, blev diskuteret. På mødet fremhævede ministeren, at temaet reelt er, hvorledes vi skaber jobs i Europa igen. Vi skal dels sikre den grundvidenskabelige forskning optimale rammer, og dels skal Europa blive bedre til at omsætte forskningsresultater til euro'er og flere arbejdspladser.
Endelig fremhævede ministeren, at hun vil have en ekstra side på videntrekanten. Udover uddannelse, forskning og innovation, som normalt indgår, vil hun have omverdenen hæftet på, så det bliver en videnfirkant. Ved at få markedet og efterspørgslen på vil det i højere grad kunne bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse.
– Jeg har i løbet af mine mange møder med EU-kollegaer helt klart fået det indtryk, at der er en yderst konstruktiv velvilje i forhold til at sikre, at vi kan nå de ambitiøse mål for formandskabet, som vi har sat os på vegne af hele Europa. Udgangspunktet er ikke, at alle er enige, men der er en vilje til at finde løsninger. Dem ser jeg frem til, at Danmark kan præsentere. Dertil kommer, at man skal være temmelig immun over for historiens vingesus, hvis man ikke bliver lidt ydmyg over at spise middag i de lokaler på Gdansk Skibsværft, hvor Europas historie for altid blev ændret i 1980 med dannelsen af Solidaritet. Det understreger netop, at vi kan nå uanede højder, hvis vi trækker i den samme retning, siger ministeren.
