Videre til indhold. | Videre til menunavigation

05.05.2011

Anbefalinger til bedre videnspredning

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen nedsatte i november 2010 en hurtigarbejdende ekspertgruppe om videnspredning. Det har resulteret i syv anbefalinger til, hvordan flere små og mellemstore virksomheder i højere grad kan drage nytte af ny viden.

– Det er utroligt vigtigt for innovationskraften i vores samfund, at vi sørger for, at den viden, vi blandt andet har på universiteterne og andre forskningsinstitutioner, kan bruges i erhvervslivet. Her spiller de små og mellemstore virksomheder en meget vigtig rolle – de skal nemlig have let adgang til den nyeste viden, så de kan være innovative i udviklingen af nye produkter og løsninger, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Rapportens syv anbefalinger er:

  1. Strategier og handlingsplaner skal styrke samspillet på videnmarkedet
  2. Øget effektivitet i videnspredningen
  3. Ny viden og innovation via offentlige indkøb
  4. Intelligent offentlig regulering skaber innovation
  5. Faglærte skal opsøge og anvende ny viden
  6. B2B videnkupon
  7. Innovationstjek for byggeri, handel og service

Nogle af anbefalingerne – blandt andet øgede midler til videnpilotordningen – er allerede omsat til politisk virkelighed, mens andre anbefalinger vil blive vurderet i den kommende tid.

Ekspertgruppens arbejde, der blev igangsat i forbindelse med Regeringens Vækstforum, skal være med til at sikre, at Danmark får gang i væksten Danske virksomheders adgang til viden er nemlig et vigtigt element til det. 


Yderligere oplysninger:

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kan kontaktes gennem pressesekretær Charlotte Holst på 2211 0200 eller .

Del