Universiteternes økonomi til debat
Festsalen på Københavns Universitet var fyldt 1. juni med hundredvis af studerende, forskere og ansatte til en debat om universiteternes økonomiske situation efter regeringens genopretningsplan og rektors udmeldinger om dens betydning.
Med blikket rettet mod voksende negative tal på planchen over Københavns Universitets økonomi erklærede rektor for universitetet, Ralf Hemmingsen, at han ville ønske, at han kunne drømme sig væk.
Men videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen mente, at rektoren havde sovet i timen, hvis han var overrasket over indholdet i regeringens genopretningsplan.
I salen var der meget forskellige syn på betydningen af regeringens nye genopretningsplan.
Øverst fra venstre: ordstyrer Martin Krasnik, rektor Ralf Hemmingsen, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, direktør i DI Lars Goldschmidt, afdelingschef i AC Niels Lykke Jensen og formand for Danske Studerendes Fællesråd Mikkel Zeuthen.
Kortsigtet løsning
Fra de studerendes side erklærede formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, at det var sejt, at videnskabsministeren stillede op, selv om han følte, hun var kommet for at sælge muggen frugt. Han mente, at genopretningsplanen var en kortsigtet løsning:
– Det er som at forme snebolde med bare hænder. Måske er sneboldene rigtige gode i starten, men du bliver pissekold og ukampdygtig efter kort tid.
Hvad skal vi leve af?
For Dansk Industris Lars Goldschmidt var udgangspunktet klart:
– Danmark er på røven. Europa er på røven. Derfor bliver vi nødt til at stille spørgsmålet: Hvad har vi overhovedet mulighed for at leve af i fremtiden?
Han ønskede en mere markant satsning, men mente samtidig, at der er noget "smukt i nedskæringer" fordi "pulserende bevillinger er bedre end altid opgang".
Stor skuffelse
Fra Akademikernes Centralorganisation fortalte Niels Lykke Jensen, at skuffelsen over genopretningsplanen var så stor, fordi forventningerne var højere. Han mente at "vi lever af såsæden" med det, der er lagt op til, og at regeringen var offer for AGF-syndromet.
– Det er ok at være i første division, men ikke hvis målet er at være i toppen af superligaen. Så hvis regeringen har et mål om have universiteter i verdensklasse, så nytter det ikke at ligge i midterfeltet.
Markant fald
For Københavns Universitets rektor var tallene det springende punkt. Han kunne kun se, at så markante fald ville betyde forringelse overalt på universitetet.
– Vi er dybt bekymrede for den skrænt, som opstår i 2013, og vi frygter, at bevillingerne vil falde markant.
Ralf Hemmingsen, rektor for Københavns Universitet, og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Målsætningen fastholdes
Videnskabsministeren holdt fast i, at besparelserne skal ske på administrationen, men at det i sidste ende er universiteternes ledelser, som skal træffe beslutningerne:
– Jeg er overbevist om, at der kan spares penge i administration og ved hjælp af digitalisering.
Charlotte Sahl-Madsen forsikrede, at regeringen lever op til målsætningen om at bruge én procent af BNP på forskning.
Afslutningsvis ønskede ordstyrer, journalist Martin Krasnik, at videnskabsministeren skulle sætte tal på, hvor stor en procentdel af BNP, der skulle gå til forskning i fremtiden – om det skulle være halvanden procent, to eller fem procent af BNP.
– Jeg har store ambitioner og vilde fantasier, så jeg kan forestille mig meget, svarede ministeren.
