Videre til indhold. | Videre til menunavigation

29.06.2010

Ny chef for den koordinerede tilmelding

I forbindelse med årets optag til de videregående uddannelser vil den nye chef for tilmeldingssekretariatet, Eva Teilmann, stå i spidsen for den koordinerede tilmelding. Eva Teilmann overtager stillingen fra Jakob Lange, som fratrådte i slutningen af maj måned.

Eva Teilmann kommer fra en stilling som vicedirektør for studieadministrationen på Aarhus Universitet, hvor hun har fungeret de sidste 22 år. Hun har en kandidatgrad i samfundsfag fra Københavns Universitet og har tidligere været ansat ved tilmeldingssekretariatet, hvor hun nu vender tilbage som chef og daglig leder. 

Tilmeldingssekretariatet varetager den koordinerende proces, der sikrer, at de over 60.000 årlige ansøgere til de videregående uddannelser bliver optaget på den højest muligt prioriterede uddannelse og ikke bliver optaget på flere forskellige uddannelser på samme tid. Tilmeldingssekretariatet hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og er placeret ved Københavns Universitet.

Kontakt til chefkonsulent Eva Teilmann kan ske på mail eller telefon 3532 2890.

Del
Innovationsstrategi

Læs om Danmarks kommende innovationsstrategi og følg arbejdet med strategien.

Tema: Tusindvis af unge søger ind på en videregående uddannelse.