27.09.2010
Ministre i dialog om ny vækst og flere job
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen mødes i Odense i dag, mandag den 27. september, med repræsentanter for videninstitutioner om, hvordan innovationen i danske virksomheder kan styrkes.
Det er første af tre dialogmøder som opfølgning på regeringsudspillet "Styrket innovation i virksomhederne". 25. oktober møder ministrene i Sønderborg repræsentanter for virksomhederne, og 11. november i København deltager erhvervs- og arbejdstagerorganisationer i dialogmøde med ministrene.





