Videre til indhold. | Videre til menunavigation

03.12.2010

Løn- og personaleadministration i Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Videnskabsministeriets kommentar til artikel om fejl i Forsknings- og Innovationsstyrelsens lønadministration, i Politiken torsdag den 2. december 2010.

Politiken havde torsdag den 2. december 2010 en artikel om fejl i Forsknings- og Innovationsstyrelsens lønadministration.

Baggrunden for artiklen er, at Rigsrevisionen i sommeren 2009 var på revisionsbesøg i Forsknings- og Innovationsstyrelsens personaleenhed, hvor Rigsrevisionen reviderede løn- og personaleadministrationen.

Rigsrevisionen fandt, at der var fejl og mangler i en række løn- og personalesager, og at det i nogle tilfælde havde ført til forkert udbetalt løn.

Efterfølgende er løn- og personaleadministrationen som led i en generel omorganisering flyttet fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til en ny Koncern HR enhed i departementet i Videnskabsministeriet. Alle personalesager er gennemgået, og der er rettet op, hvor det er påkrævet. 

Rigsrevisionen var i marts 2010 på løn- og personalerevision i Koncern HR. Rigsrevisionens samlede vurdering var, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerer tilfredsstillende og opfylder de krav, der kan stilles til god og pålidelig løn- og personaleforvaltning.


For yderligere oplysninger, kontakt koncerncenterchef Line Skytte Mørk Hansen, telefon 3392 9940 eller HR-chef Tina Rose Schou, telefon 3395 5231.

Del
Innovationsstrategi

Læs om Danmarks kommende innovationsstrategi og følg arbejdet med strategien.