Historisk mange tager en videregående uddannelse
Nye, historisk høje tal: knap 50 procent af 2009 ungdomsårgangen forventes at gennemføre en videregående uddannelse.
Andelen af unge, der forventes at få en videregående uddannelse, er steget fra 47,2 til 49,4 procent. Dermed er 2009 ungdomsårgangen kun marginalt fra regeringens målsætning om, at 50 procent af 2015 ungdomsårgangen skal gennemføre en videregående uddannelse.
Universiteterne bidrager væsentligt til at nå 50-procent målsætningen, idet 20,7 procent forventes at tage en lang videregående uddannelse. Dette er en fremgang på 1,2 procentpoint i forhold til forventningen vedrørende 2008 ungdomsårgangen.
Tallene er fra Undervisningsministeriets profilmodel, som opgør, hvor stor en andel af en årgang der får en uddannelse.
- Hvor stor en andel af en årgang får en uddannelse? – profilmodel hos Undervisningsministeriet
- Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet
For yderligere oplysninger, kontakt pressemedarbejder Charlotte Holst tlf. 2211 0200.





