Ministeren besøger Aarhus Universitet
Undervisningskvalitet, internationalisering og entreprenørskab er i fokus, når videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen onsdag den 1. september besøger Aarhus Universitet.
Et studentervæksthus, der hjælper studerende til at omsætte gode ideer til virksomheder; ny teknologi, der åbner muligheder for at gøre undervisningen mere levende og konkrete eksempler på international talentudvikling. Det er nogle af de elementer, som Aarhus Universitet har valgt skal indgå i videnskabsministerens besøg.
– Bedre undervisning, mere internationalisering og mere iværksætteri er tre områder, som jeg har stort fokus på. Jeg glæder mig derfor til at se konkrete eksempler på, hvordan Aarhus Universitet i praksis håndterer det. Jeg er overbevist om, at vi skal blive bedre til at hive de gode eksempler frem, så alle kan lære af dem, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Besøget på Aarhus Universitet indledes med et debatarrangement i INCUBA Science Park kl. 9.00.
Aarhus Universitet er første stop på ministerens besøgsrunde til universiteterne. De syv andre universiteter får besøg i løbet af september og oktober.
For yderligere information kan pressemedarbejder Charlotte Holst kontaktes på 2211 0200 eller .




