Ugens tal: Samfundsproblemer skal løses tværfagligt
Tværfaglig forskning giver en mere effektiv problemløsning. Det mener tre ud af fire forskere i strategiske forskningsprojekter, mens to ud af tre endvidere peger på øget relevans og styrket anvendelsespotentiale gennem tværfaglighed. Udfordringen er effektiv projektledelse.
– Vi har brug for topforskere, der arbejder i dybden med de faglige spørgsmål. Men vi har i høj grad også brug for forskere, der samtidig evner at arbejde på tværs af fagdiscipliner, og i tæt dialog med kolleger fra andre fag kan analysere helheds- og løsningsorienteret, siger videnskabsminister Helge Sander i en kommentar til en ny rapport fra Det Strategiske Forskningsråd.
"Tværfaglighed i strategisk forskning" undersøger gevinster og udfordringer ved denne type projekter, der er orienteret mod konkrete problemer og udfordringer i samfundet, hvilket ofte kræver en tværfaglig tilgang for at få en fyldestgørende belysning af problemstillingen.
Forskere fra 100 projekter støttet af Det Strategiske Forskningsråd sidste år har deltaget, og deres væsentligste konklusioner om tværfaglige projekter er:
- tre ud af fire vurderer, at de giver en mere effektiv problemløsning
- to ud af tre vurderer, at de giver øget relevans og styrket anvendelsespotentiale
- over halvdelen vurderer, at mulighederne for publicering af forskningsresultaterne er mere alsidige end normalt
- over halvdelen vurderer, at deres resultater fra de tværfaglige projekter interesserer offentligheden mere end ved ikke-tværfaglige projekter.
– Undersøgelsen punkterer heldigvis myten om, at det er sværere at få optaget artikler i de videnskabeligt højt rangerede tidsskrifter, når der er tale om tværvidenskabelige forskningsprojekter og -resultater, siger Helge Sander.
Undersøgelsen peger dog samtidig på en række udfordringer forbundet med tværfaglig forskning. I følge både offentligt ansatte forskere og virksomheder, som deltager i de strategiske forskningsprojekter, er den største udfordring ved tværfaglig forskning at sikre en effektiv projektledelse. Det kræver styring og koordinering, hvis man skal undgå at tabe det tværfaglige element med egentlig integration af de forskellige fagområder på gulvet.
– God forskningsledelse kan være en central parameter, som skiller det fremragende forskningsmiljø fra det gennemsnitlige. Kunsten er naturligvis at sikre effektiv udnyttelse af ressourcer og viden, uden at begrænse den nødvendige kreativitet og innovative tænkning undervejs, siger Helge Sander.
Rapporten opgør, at cirka 70 ud af cirka 100 projekter, som modtog støtte af Det Strategiske Forskningsråd sidste år, kan karakteriseres som tværfaglige. Disse projekter går altså på tværs af videnskabelige fagområder som eksempelvis teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Knap hvert tiende projekt er radikalt tværfagligt, forstået således, at der i projektet inddrages forskere og ekspertise fra fjernt beslægtede fagområder som eksempelvis humaniora og naturvidenskab.
