Højere tilskud til ErhvervsPhD'ere
Nu kan virksomheder og universiteter få højere tilskud til ErhvervsPhD-projekter. Samtidig kan virksomheder søge om et antal ErhvervsPhD-projekter uden at kunne navngive kandidater på forhånd.
Løntilskuddet til at ansætte ErhvervsPhD'ere i private virksomheder stiger fra 12.500 kr. til 14.500 kroner om måneden. I løbet af de tre år, et ErhvervsPhD-projekt strækker sig over, vil det samlede løntilskud til virksomheden nu være på 522.000 kroner. Det har Rådet for Teknologi og Innovation besluttet.
Det er ikke kun virksomhederne, der modtager et højere tilskud. Også universiteter, der deltager i ErhvervsPhD-projekter, får flere midler.




