Videre til indhold. | Videre til menunavigation

02.04.2008

Sander: Voldsom vækst i hjemmearbejdspladser sætter fokus på balancen mellem arbejdsliv og familieliv

Antallet af hjemmearbejdspladser er næsten tredoblet over de seneste par år. Udviklingen giver nye muligheder og større fleksibilitet i arbejdslivet. Men det stiller også krav til en fornuftig balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Antallet af hjemmearbejdspladser er næsten tredoblet over de seneste par år. Udviklingen giver nye muligheder og større fleksibilitet i arbejdslivet. Men det stiller også krav til en fornuftig balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Det var et af budskaberne, da videnskabsminister Helge Sander talte ved it-arkitekturkonferencen 2008 i Århus onsdag den 2. april 2008.

Nye tal fra Videnskabsministeriet viser, at der antallet af arbejdsgiverbetalte bredbåndsabonnenter steg med op imod 49.000 sidste halvår – svarende til en vækst på over 20 procent. I dag er der samlet flere end 270.000 abonnenter.

Alene inden for de seneste to år er antallet vokset med cirka 170.000 – eller tæt ved en tredobling på to år.

Medarbejderbredbånd dækker over de bredbåndsforbindelser, der er solgt til erhverv (arbejdsgiver), men brugt af private (hjemme).

– Den digitale udvikling giver os frihed og mulighed for at planlægge vores arbejdsliv på en fleksibel måde.

– I fremtiden vil mange arbejdsmønstre ændre sig, og vi vil få meget større frihed til at arbejde på tidspunkter og på de steder, der passer os bedst.

– Der sker i disse år en rivende udvikling i antallet af hjemmearbejdspladser. Det giver nye muligheder, men det giver også udfordringer.

– Vi vil gerne have fritid til at løse opgaverne, når det passer os. Men vi skal også huske at koble af og lade op.

– Det er ikke mit job at blande mig i arbejdets tilrettelæggelse. Det er alene en sag mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

– Hjemmearbejdspladsen skal ikke betyde, at vi arbejder hele tiden, men at vi arbejder, når det passer bedst.

– Den teknologiske udvikling har potentiale for at skabe mere frihed, flere muligheder og bedre service. Det kræver, at vi bliver bedre til at udnytte teknologien.

 

Del