Videre til indhold. | Videre til menunavigation

04.12.2008

Vi skal indkassere de digitale muligheder

Danmark er et digitalt mønsterland. Men skal vi bevare denne position, er der behov for et endnu stærkere offentligt samarbejde, flere succésfulde it-projekter samt sikkerhed for, at it tænkes ind i nye løsninger.

Danmark er et digitalt mønsterland. Men skal vi bevare denne position, er der behov for et endnu stærkere offentligt samarbejde, flere succesfulde it-projekter samt sikkerhed for, at it tænkes ind i nye løsninger.

Det var nogle af budskaberne, da videnskabsminister Helge Sander torsdag den 4. december åbnede konferencen Forvaltning og Digitalisering i Bella Center i København.

I sin tale sagde Helge Sander blandt andet:

– Danmark skal gøre sig umage for at fastholde sin førerposition. Finanskrise og økonomisk afmatning gør det vigtigere end nogensinde at høste gevinsterne af digitaliseringen.

– Derfor skal vi samle vores kræfter, så vi i fællesskab kan møde fremtidens digitale udfordringer – og ikke mindst indfri de muligheder, som digitaliseringen giver os.

– Vi skal skabe digitale løsninger, der er nyttige for den enkelte borger og virksomhed. Og som er nemme at bruge.

– Et godt eksempel på en sådan løsning er den nye version af borger.dk. Nu har borgerne fået en nem, sikker og personlig digital indgang til det offentlige.

– Tilgængelighed og tryghed er også helt centrale forudsætninger for at høste gevinsterne ved digitale løsninger.

– IKT-området tilbyder en rækker løsninger på de udfordringer, vi står overfor i de kommende år, hvis vi fortsat skal skabe vækst og velfærd i vores samfund.

– Men IKT-området indeholder også en række udfordringer, som vi er nødt til at forholde os til, hvis vi skal indfri gevinsterne.

– For det første skal vi blive endnu bedre til det tværoffentlige samarbejde, hvis vi skal indkassere de store gevinster. Vi skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov i udformning af de digitale løsninger. Og vi skal sætte brugervenligheden i centrum. Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at tænke på tværs.

– For det andet har vi en stor udfordring i forhold til at gennemføre vellykkede it-projekter. Projekter, der er færdige til tiden og inden for budgettet, og som kan indfri de forventede gevinster

– For det tredje skal vi blive bedre til at indtænke IKT i nye løsninger. IKT er mere end administration og digitale selvbetjeningsløsninger. IKT indeholder også et enormt potentiale i forhold til håndteringen af for eksempel de kommende miljø- og klimaudfordringer.

Del