Sander svarer på henvendelser om mobilområdet
Mobilselskabet BiBoBs direktør, Frank Rasmussen, har sendt videnskabsminister Helge Sander et åbent brev. Ministeren har nu givet et skriftligt svar til borgere, der er interesserede i sagen.
Mobilselskabet BiBoBs direktør, Frank Rasmussen, har sendt videnskabsminister Helge Sander et åbent brev, hvor han anmoder ministeren om at gribe ind over for IT- og Telestyrelsen, inden styrelsen træffer afgørelse om ophævelse af regulering på mobilområdet.
Et antal borgere har også rettet henvendelse til ministeren om sagen.
Videnskabsministeren har nu givet et skriftligt svar til borgere, der er interesserede i IT- og Telestyrelsens afgørelse. Svaret kan læses her på ministeriets hjemmeside.
I sit svar understreger ministeren, at han ifølge teleloven ingen indflydelse har på styrelsens afgørelser og derfor ikke har mulighed for at gribe ind i den konkrete sag.





