Videre til indhold. | Videre til menunavigation

28.03.2007

Sander: EU har gjort os globalt parate

Netop på grund af EU har vi et rigtigt godt udgangspunkt – en stærk platform – for at møde globaliseringen. Det var et af budskaberne fra videnskabsminister Helge Sander, da han talte til Brande Rotary Klub 28. marts 2007.

– Netop på grund af EU har vi et rigtigt godt udgangspunkt – en stærk platform – for at møde globaliseringen. 

Det var et af budskaberne fra videnskabsminister Helge Sander, da han talte til Brande Rotary Klub onsdag den 28. marts 2007.

I sin tale sagde ministeren blandt andet:

– Netop på grund af EU har vi et rigtigt godt udgangspunkt – en stærk platform – for at møde globaliseringen. Vi har en stærk økonomi og et velfungerende indre marked. Vi er vant til at samarbejde om fælles udfordringer.

– Det er en styrke i disse tider, hvor vi oplever en stærk konkurrence fra for eksempel Kina og Indien om, hvem der kan være billigst. Det er det samme billede, der tegner sig over hele Europa.

– Derfor satser EU nu benhårdt på forskning og udvikling. Det er viden, vi skal leve af fremover. Ikke billig arbejdskraft.

– For få måneder siden startede Det Europæiske Forskningsråd, der skal tiltrække og fastholde forskningseliten til de europæiske forskningsmiljøer.

– Samtidig er EU's forskningsbudget vokset markant fra 35 milliarder kroner i 2006 til hele 68 milliarder kroner i 2013. 

– EU har tit været det første skridt ud i verden for mange danske virksomheder, der ville prøve udfordringer med globaliseringen. Sammen med den storstilede investering i viden har EU således været med til at gøre os globalt parate.

Del