Nyt værktøj til måling af effekten af it-projekter
Der er helt berettiget fokus på omkostningerne ved offentlige it-projekter. Men det er mindst lige så væsentligt, at vi kan måle effekten af de projekter, der gennemføres, og dermed vurdere om investeringerne også har ført til de ønskede og forventede resultater, siger videnskabsministeren.
– Der er helt berettiget fokus på omkostningerne ved offentlige it-projekter. Men det er mindst lige så væsentligt, at vi i det offentlige kan måle effekten af de projekter, der gennemføres, og dermed vurdere om investeringerne også har ført til de ønskede og forventede resultater, siger videnskabsminister Helge Sander.
Derfor søsatte ministeren et udviklingsprojekt, som nu er resulteret i offentliggørelsen af et nyt værktøj til effektmåling af it-projekter.
Værktøjet består af to dele: En guide, der giver en kort introduktion til effektmåling for de, der ikke har erfaring med eller viden om effektmåling. Samt et katalog over effektindikatorer, der kan bruges som inspiration til en konkret effektmåling.
Yderligere oplysninger om effektmålingerne fås på www.itst.dk og/eller ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen, kontorchef Adam Lebech , telefon 3545 0124 eller fuldmægtig Christian Hannibal , telefon 3545 0115.





