Videre til indhold. | Videre til menunavigation

13.03.2007

Ny teknologi kan sikre en lettere hverdag

Vi skal i Danmark blive meget bedre til at udvikle ny teknologi, der gør en positiv forskel i folks hverdag. Sådan sagde videnskabsminister Helge Sander ved åbningen af konferencen "Fremtidens hjælpsomme mad" tirsdag den 13. marts 2007 i Industriens hus.

– Vi skal i Danmark blive meget bedre til at udvikle ny teknologi, der gør en positiv forskel i folks hverdag.

Sådan sagde videnskabsminister Helge Sander ved åbningen af konferencen "Fremtidens hjælpsomme mad" tirsdag den 13. marts 2007 i Industriens hus. Konferencen afrundede et stort pilotprojekt om anvendelse af RFID-teknologi på fødevareemballage.

I sin tale sagde ministeren desuden:

– Tænk på, hvad det betyder for den enkelte, hvis de varer, man køber nede i supermarkedet, selv kan fortælle, hvor sunde de er. Eller for alle dem i en travl hverdag, der også skal nå alle indkøb. Her kan teknologien hjælpe til at få en automatisk opdatering af dagens indkøbsliste. Den form for brugerdreven innovation skal vi have meget mere af.

– Derfor er det projekt, vi afrunder i dag, også et rigtig godt eksempel på, hvordan brugerne kan involveres i udviklingen af ny teknologi. Resultatet kan blive en mere tryg og overskuelig hverdag for forbrugerne.

– Vi ved, at de teknologiske fornyelser, der gør en forskel i folks hverdag, har store markedspotentialer. De er derfor vigtige for, at danske virksomheder klarer sig i den globale konkurrence.

– Derfor har regeringen sammen med en række partier i Folketinget besluttet at afsætte 390 millioner kroner i alt til projekter og forskning i brugerdreven innovation over de næste tre år.

Del