Fakta: Voksende bevillinger til fri forskning
En række medier beskæftiger sig i dag tirsdag den 9. oktober med påstanden om faldende statslige bevillinger til den frie forskning. Det er en påstand, der ikke har bund i virkeligheden.
En række medier beskæftiger sig i dag tirsdag den 9. oktober med påstanden om faldende statslige bevillinger til den frie forskning. Det er en påstand, der ikke har bund i virkeligheden.
I perioden 2002 til 2008 vokser bevillingerne til fri forskning fra 59 procent af de samlede forskningsbevillinger til 63 procent. I samme periode er der sket et tilsvarende fald i bevillinger til den strategiske forskning, jf. tabel 1.
| 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Frie midler | 6228 | 6318 | 6431 | 6757 | 6942 | 7691 | 8487 |
| Strategiske midler | 4249 | 4111 | 3984 | 4105 | 4421 | 4836 | 4886 |
| I alt | 10.476 | 10.429 | 10.416 | 10.862 | 11.363 | 12.527 | 13.373 |
| Andele i pct. | |||||||
| Frie midler | 59 % | 61 % | 62 % | 62 % | 61 % | 61 % | 63 % |
| Strategiske midler | 41 % | 39 % | 38 % | 38 % | 39 % | 39 % | 37 % |
Kilde: Forslag til Finanslov for 2008.
I 2008 udgør de frie midler til forskning 63 procent af de samlede forskningsmidler: Basisforskningsmidlerne til universiteterne udgør 46 procent, mens bevillingerne til Det Frie Forskningsråd udgør 8 procent. De resterende 9 procent. af forskningsmidlerne til fri forskning går til øvrige formål – herunder tilskud til grundforskningsfonden og områder under andre ministerier.
De største bevillinger indenfor midlerne til fri forskning er således til basisbevillinger og bevillinger til Det Frie Forskningsråd.
Der kan i enkelte tilfælde være tale om, at konkrete bevillinger kan placeres efter skøn som fri eller strategisk forskning. Men det ændrer ikke på det generelle billede af voksende bevillinger til fri forskning.
Som det fremgår af tabel 2, er bevillingen til Det Frie Forskningsråd mere end en tredjedel større end bevillingen til Det Strategiske Forskningsråd, der først blev etableret i 2004 og derfor har oplevet en ret kraftig stigning i de første år.
Det skal endvidere bemærkes, at der henstår en globaliseringsreserve på 1 milliard kroner i 2009, 3,7 milliarder kroner i 2010 og 4 milliarder kroner i 2011.
| 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Det Frie Forskningsråd | 996,2 | 905,1 | 945,1 | 1035,5 | 1045,9 |
| Det Strategiske Forskningsråd | 294,5 | 307,7 | 445,1 | 695,5 | 711,4 |
Kilde: Finanslov 2007 – Note: Det Strategiske Forskningsråd blev oprettet i 2004.
Note: 2004-2006 er løbende priser, mens 2007-2008 er 2007-priser. 2004-2006 er regnskabstal, mens 2007-2008 er budgettal.
Et bredt flertal i Folketinget står bag fordelingen af de frie og strategiske forskningsmidler.
Også fremadrettet vil regeringen styrke både den frie og den strategiske forskning. I Forslag til Finansloven for 2008 lægger regeringen op til følgende bevillinger på området:
- Universiteternes bevilges 500 millioner kroner ekstra i basisforskningsmidler.
- Den frie forskning vil blive styrket med yderligere 300 millioner kroner.
- Den strategiske forskning bevilges 105 millioner kroner ekstra.
Strategiske forskningsmidler
Er midler, der fra politisk side forlods er afsat til særlige forskningsformål eller områder, for eksempel forskning i miljø og energieffektive teknologier eller forskning i bedre forebyggelse på sundhedsområdet. Strategiske forskningsmidler bevilges blandt andet af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.
Frie forskningsmidler
Er midler, der ikke på forhånd er afsat til særlige forskningsformål fra politisk side. Der er forskellige organer, der bevilger midler til fri forskning, blandt andet Det Frie Forskningsråd, Grundforskningsfonden, ligesom midlerne udmøntes som basisforskningsmidler til universiteterne.
