Videnskabsministeriets fokus i forhold til universiteternes udviklingskontrakter for 2006-2008

Universitetsloven

Universitetsloven er ministeriets udgangspunkt for drøftelserne af universiteternes udviklingskontrakter for 2006-2008. Universitetsloven angiver både processen omkring kontrakternes tilblivelse og retningslinier for kontrakternes indhold.

Ministeriets grundlag for kontraktdrøftelserne er, at de økonomiske vilkår er fastlagt i finansloven.

Proces

Det fremgår af universitetslovens § 10, stk. 8, at "Bestyrelsen indgår udviklingskontrakt med ministeren".

Det fremgår yderligere af § 10, stk. 1, at bestyrelsen fastlægger retningslinier for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Udviklingskontrakten, der beskriver det enkelte universitets vision og indsatsområder, er et centralt redskab i den henseende. Kontrakten er samtidig en del af udgangspunktet for relationen til den daglige ledelse af universitetet.

Det fremgår af bemærkningerne til § 10, stk. 8, at ?Rektor igangsætter arbejdet med udviklingskontrakten, som herefter fastlægges af bestyrelsen efter åben drøftelse på universitetet, herunder i akademisk råd, og indgås med ministeren."

Indhold

Universitetslovens bemærkninger angiver endvidere, at udviklingskontrakten skal beskrive universitetets strategiske mål, midler og indsatsområder og være centreret om universitetets kerneopgaver. Fokus skal være på resultater og ikke universitetets interne processer.

Udviklingskontrakten skal med udgangspunkt i universitetets profil beskrive og synliggøre universitetets vision og indsatsområder og danne rammen om de overordnede strategiske forsknings- og uddannelsesplaner.

Universitetslovens bemærkninger fremhæver særligt kvalitetsudvikling og evaluering som et centralt emne for udviklingskontrakterne. Evalueringer, planer for opfølgning og gennemført opfølgning skal fremgå af udviklingskontrakten, og af universitetets afrapportering af udviklingskontrakten. Universitetet fastlægger i udviklingskontrakten evalueringsform og -hyppighed og fastsætter heri klare, forpligtende retningslinier for dels udbud af gennemførelse af turnusevalueringer, dels valg af evalueringsorganisation. Universitetet vælger selv den organisation, der skal forestå turnusevalueringer.

Lovens bemærkninger anfører yderligere i forbindelse med udviklingskontrakterne, at hvert universitet skal foretage systematiske sammenligninger (benchmarking) med andre relevante danske og udenlandske universiteter som led i den løbende udvikling. Sammenligninger kan omfatte alle dele af universitetets aktivitetsprofil og tage udgangspunkt i både kvalitative og kvantitative målsætninger.

Endvidere lægger lovens bemærkninger op til, at udviklingskontrakterne ud over kvalitative målsætninger i væsentlig højere grad end hidtil skal indeholde kvantitative og målbare indikatorer for universitetets virke og resultater, som ledelsen kan bruge som styringsredskab. Fx gennemførelse: hvor mange procent af de studerende gennemfører deres uddannelse, og hvilke målsætninger har universitetet for at forbedre gennemførelsesprocenten i løbet af kontraktperioden.

Loven nævner som eksempler på kvantitative målsætninger:

• studerendes mobilitet, merit, gennemførelses- og frafaldsandele, herunder antallet af færdiguddannede bachelorer, kandidater, ph.d.er og mastere
• omfang, kvalitet, formidling og publicering af forskning
• kommercialisering, patentering af forskningsresultater
• tiltrækning af eksterne midler og udenlandske forskere.

Et godt eksempel på tværgående kvantitative opgørelser er oversigten over gennemførelse udarbejdet og offentliggjort af Rektorkollegiet.

Ministeriets minimumskrav

Det er afgørende, at udviklingskontrakterne fastlægger en klar strategi for universitetets udvikling og indsats på særlige satsningsområder. Kontrakten skal angive universitetets målsætninger og tydelige kriterier for målsætningernes indfrielse, herunder så vidt muligt ved hjælp af kvantitative indikatorer.

Kontrakten skal yderligere angive, hvordan det kan måles, hvorvidt målsætningerne er indfriet. Det skal være muligt at følge målopfyldelsen i årsrapporterne som afrapportering på udviklingskontrakterne.

Kontrakterne skal omfatte hele universitetets virke med afsæt i de fire kerneopgaver. Vedlagte liste skitserer en række mulige temaer under disse overskrifter samt temaer vedrørende universiteternes frihedsgrader.

Der henvises i øvrigt til videnskabsministerens redegørelse til Folketinget om udviklingen på de danske universiteter fra april 2005.