Pilotforsøg med åbne standarder
Fra i dag – den 1. september 2006 – tilbyder Videnskabsministeriet publikationer og anden relevant skriftlig kommunikation i et åbnet dokumentformat, når de offentliggøres på ministeriets hjemmesider: www.vtu.dk, www.fist.dk, www.itst.dk og www.ubst.dk.
Der er i første omgang tale om en forsøgsperiode, der løber frem til årsskiftet 2006/07, hvorefter erfaringerne vil blive samlet op, med henblik på igangsættelse af eventuelle yderligere tiltag i forhold til borgere og virksomheder.
I det konkrete tilfælde er der tale om et forsøg med anvendelsen af den åbne dokumentstandard OpenDocument Format (ODF). Finansministeriet, Fødevareministeriet og Trafikministeriet deltager ligeledes i forsøget.
- Virkemidler til fremme af interoperabilitet gennem fælles, åbne standarder (PDF) – IT- og Telestyrelsen
- Tema om åbne standarder
Yderligere information om forsøget med anvendelse af ODF i forbindelse med publikationer og anden relevant skriftlig information, kan fås ved henvendelse til:
Kontorchef Adam Lebech, tlf. 3545 0124, e-post:. Specialkonsulent Rachid El Mousti, tlf. 3545 0218, e-post: .





