Pressearrangement: Besøg danske astronauter i deres træningslejr
Flyvevåbnets Flyveskole inviterer på mandag den 6. november kl. 13.00 pressen til at møde de tre danske astronautkandidater.
Flyvevåbnets Flyveskole inviterer på mandag den 6. november kl. 13.00 pressen til at møde de tre danske astronautkandidater Ronnie Vang, Jesper Nygård og Bo Stenhuus.
Ingen af astronautkandidaterne har tidligere flyveerfaring og er nu startet på et to ugers kursus ved den militære flyveskole i Karup. Her får de en generel introduktion til flyvning, hvor de blandt andet skal lære om flyveteori, aerodynamik, motorlære samt have viden om de påvirkninger, kroppen udsættes for under flyvning. Kurset omfatter udover den teoretiske del seks flyvninger per kandidat.
Foruden kandidaterne vil også oberstløjtnant Frits Schmidt Rasmussen, der er chef for Flyvevåbnets Flyveskole, samt videnskabsminister Helge Sander være til stede.
For yderligere information og tilmelding (senest mandag kl. 10), kontakt: Pressemedarbejder Christian Lehmann, Videnskabsministeriet, tlf. 7226 5584, mobil 2211 0200. Presseofficer Lisbeth Storgaard, Helicopter Wing Karup, tlf. 2098 4080.




